Om Lektievenner 
Lektievenner er et projekt, hvor folkeskoleelever kan få hjælp til at lave lektier. Eleven bliver matchet med en ung frivillig, som hjælper med lektierne og motiverer til skolearbejdet. De laver lektier sammen én gang om ugen i 2 timer i elevens hjem. 

Eleverne i Lektievenner går i 1.-10. klasse. De har typisk brug for mere hjælp, end de kan få i skolen og kommer ofte fra familier, hvor der er særlige behov for at supplere forældrene med støtte til lektiehjælp i hjemmet. Disse Elever kan have gavn af den særlige én-til-én relation, som projektet og den frivillige lektieven kan tilbyde.

Rollen koordinerende frivillig i Lektievenner 

For at vi kan få lavet match mellem frivillige og elever, har vi brug for "match-frivillige", som har lyst til at understøtte processen. Den vigtigste opgave som match-frivillig er, at sørge for at lektievenne-match'ne kommer godt fra start. Man bliver en del af et stærkt team på 4 - 5 frivillige, der har til opgave at:

  1. Ringe til henholdsvis forældre og frivillige, og snakke med dem om opstarts-proceduren i forbindelse med et lektievennematch, samt lave aftale om det første besøg.
  2. Tage med på det første besøg, hvor du faciliterer en god forventningsafstemning mellem frivillig og forælder, samt hjælper relationen mellem elev og frivillig godt på vej.
  3. Være kontaktperson for ca. 8 match, fx ved at sparre med frivillige som oplever udfordringer i matchet eller svare på spørgsmål fra forældre. 
  4. Planlægge kurser og supervision for frivillige lektievenner sammen med den koordinerende gruppe.

Du vil selvfølgelig blive klædt godt på til dine opgaver, inden du kommer i gang! 

Vi søger personer som:

  • Brænder for at give fagligt og socialt udsatte børn og unge en bedre fremtid
  • Er interesserede i at udbygge deres organisatoriske kompetencer
  • Er udadvendte og gode til at kommunikere
  • Er initiativrige og strukturerede
  • Er mellem 20 og 30 år.
  • Kan afsætte et par timer ugentligt i minimum et år

Vi tilbyder dig:

  • En unik mulighed for at få indblik i andre familiers hverdag og kultur
  • Muligheden for at booste dit CV
  • Gratis kurser i Red Barnet Ungdom
  • Erfaring med organisering og koordinering i en NGO
  • Gode muligheder for selv at tage ansvar og initiativ
  • Muligheden for at gøre en forskel

Er du interesseret i at høre mere? 
Så skriv til dig og vi vil ringe dig op til en uforpligtende snak om opgaven. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Lektiehjælp og børneklubber, Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet Ungdom

Info om organisationen:

Red Barnet Ungdom
For en mere børnevenlig verden! Red Barnet Ungdom er en frivillige social ungdomsorganisation, hvor vi arbejder sammen med børn om at skabe en mere børnevenlig verden. Vi definerer børn som 6-18 årige og unge som 15-...
For en mere børnevenlig verden! Red Barnet Ungdom er en frivillige social ungdomsorganisation, hvor vi arbejder sammen med børn om at skabe en mere børnevenlig verden. Vi definerer børn som 6-18 årige og unge som 15-30 årige. Vi lægger stor vægt på vores unge-med-yngre tilgang. Vi mener, at børn er eksperter i deres eget liv og har ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører dem. Derfor arbejder vi til stadighed med at udvikle og raffinere vores metoder til børneinddragelse og kompetenceudvikling af vores frivillige i forhold til: at møde børn i øjenhøjde at inddrage børn i alle faser af vores aktiviteter at præsentere børn for muligheder for at påvirke rammerne for deres eget liv.
Læs mere
  • Opdateret den: 18.03.19
  • Udløb: 19.04.19
Andre jobs fra organisationen: