Blossom-Project mangler en frivillig bogholder til at hjælpe med at holde styr på regnskabet og lønkøring til et konkret projekt Blooming Room vi har fået støtte til gennem SIRI puljen.  

Blooming Room er et kursus på 13 uger fordelt på 2 undervisningsgange ugentligt. De deltagende kvinder bliver i dette forløb introduceret til fagene madlavning, syning og yoga, hvor der er særlig fokus på, at de gennem en fælles aktivitet får tillid til relationer.

Dine opgaver

  • Budgetopfølgning i samarbejde med stifteren
  • Lønkøring
  • Løbende bogføring og overblik over indtægter og udgifter
  • Betaling af regninger og udlæg til projektets større indkøb og aktiviteter
  • Overblik over indkomne donationer og at disse bruges jf. tildelingskriterier
  • Løbende rapportering om foreningens økonomi til bestyrelsen
  • Udarbejdelse af årsregnskab der skal sendes til revisoren

Tidsforbrug

Ca. 10  timer om måneden i perioder mere eller mindre.

Hvem er vi

Blossom-Project er en non-profit organisation stiftet i 2016, som gennem relationsarbejde skaber bedre vilkår for kvinder, der af den ene eller anden grund befinder sig i udsatte situationer. Gennem undervisningen får kvinderne mulighed for at forberede sig på deres fremtid ved at få tro på egne evner samt at skabe relationer og opbygge gode fællesskaber.

 

  • Kan bidrage med ca. 10 timer om måneden, hvor en de fleste af opgaverne løses hjemmefra
  • Er loyal overfor formål, værdier og målsætninger Blossom
  • Gerne erfaring med foreningsøkonomi, regnskabsaflæggelse mm.
  • Gerne erfaring med beslutningsprocesser og samarbejde i en frivilligdrevet forening

 

Du skal have lyst til at være med til at sætte dit præg på Blossom og hjælpe til med at få styr på rammer og struktur for bogføring, da vi er en ny organisation, og du skal have passion for dit fag. Som person er du nysgerrig og brænder for at gøre en forskel..

Har dette skabt din interesse, så send os en kort ansøgning og dit CV.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 11.01.19
  • Udløb: 10.04.19

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Politisk arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Blossom-Project

Info om organisationen:

Blossom-Project

Andre jobs fra organisationen: