Du skal være træningsmakker med en mand på 33 år og motivere ham til at komme afsted til træning 1 – 2 gange om ugen, gerne mandag eller tirsdag eftermiddag/aften og/eller tirsdag eller fredag formiddag.
Du skal være den, der hjælper ham til at komme afsted i træningscenteret, selvom det nogle gange kan være hårdt at komme ud ad døren. Det kan fx være, at I i starten mødes hjemme hos ham og følges ad i træningscenteret, eller at du hjælper på motivationen ved at sende et par SMS’er inden træning, og på den måde hjælper ham afsted.
Manden er tilknyttet et botræningstilbud, hvor han bliver støttet i daglige rutiner. Til daglig passer han sin praktikplads.
Vil du høre mere om muligheden for at give et medmenneske et kærligt puf mod en hverdag med mere livskvalitet - samtidig med at du selv får holdt fast i din træning? Så kontakt os og hør mere.
MOVE er et tilbud til unge i Horsens om trygge fællesskaber og en aktiv fritid – et kærligt skub i den rigtige retning. Læs mere på move-horsens.dk eller facebook.com/move-horsens.
Vi er tilknyttet foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.