Café Sonja er en socialøkonomisk café, hvor borgere i praktikforløb arbejder side om side med ansatte og frivillige. Café Sonja er en del af Settlementet på Vesterbro, og alt overskud går til Settlementets arbejde med socialt udsatte på og omkring Vesterbro. 

Café Sonja vandt i 2015 Børn i Byens pris som bedste børnevenlige spisested, og er elsket af småbørnsforældre, såvel som travle studerende og gamle garvede Vesterbro’ere. 

Café Sonja serverer god mad 6 dage om ugen, og har fællesspisning til aftensmad hver torsdag. Caféen drives af 4 ansatte, en gruppe flexjobbere, virksomhedspraktikanter og dedikerede frivillige.  

Om opgaven 

Café Sonja søger friske, glade frivillige, som vil være del af en socialøkonomisk arbejdsplads, hvor hverdagen er mangfoldig og positiv. Du bliver del af et hold af engagerede frivillige og et stærkt fællesskab, hvor målet er, at yde den bedste service til gavn for både kunder og udsatte borgere.   

Opgaverne består af: 

  • Kassebetjening 
  • Gøre caféen klar ved åbning 
  • Rydde af og op ved luk 
  • Dække borde til fællesspisning 
  • Dele flyers ud om fællesspisning og andre events 

Om dig  

Du skal være klar på at være del af en mangfoldig arbejdsplads, hvor du også bliver en del af Saxogade, den sociale handelsgade, hvor butikkerne arbejder sammen i det daglige og om en række årlige events. Du skal have gåpåmod og godt humør, og du må gerne være sprængfuld af gode idéer til den fortsatte udvikling af caféen og Saxogade. 

Du skal kunne tage min. 2 vagter á 4 timer om måneden. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os via ansøgningsskemaet. Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Settlementet på Vesterbro
  • Opdateret den: 14.01.19
  • Udløb: 14.04.19
Andre jobs fra organisationen: