Din opgave
Som motionsven kommer du hjem til en ældre person, der gerne vil motionere, men som ikke kan deltage på et motionshold. Sammen gennemfører I et lettere træningsprogram, hvor øvelserne ofte bliver udført siddende på en stol eller stående ved stolen. Det kan også være, at I vælger at gå en tur sammen. Det afhænger af motionsværtens fysiske formåen og ønsker

Individuelle aftaler
Det aftales indbyrdes mellem dig og din motionsvært hvilket træningstidspunkt, der passer jer bedst. Det vil typisk være ca. 1-2 timer én gang om ugen, men hvis du kun kan hver anden uge, er det også en mulighed. Som motionsven er du ansvarlig for at tilrettelægge træningsprogrammet, men det skal ske i dialog med motionsværten. Motionsdelen vil ofte være efterfulgt af en god snak og hyggeligt samvær.

Du får kurser og støtte
Det er lettere end du tror. Inden du starter som motionsven i Ældre Sagen, kommer du på kursus, hvor du får både teoretisk og praktisk indsigt i træning af ældre.  

Ældre Sagen har ligeledes udarbejdet et færdigt motionsprogram, som du kan bruge helt eller delvist, hvis du har brug for inspiration til at tilrettelægge et træningsprogram. Derudover vil du også løbende kunne deltage på kurser, der kan give dig yderligere viden og inspiration.

Du bliver del af et team
Ældre Sagen Gundsø startede projekt Motionsvenner i 2018 og har i dag et godt fungerende team, som du vil blive en del af. Du vil have en kontakt person, som vil være den hos os, der vil sikre dig en god og tryg start, og under hele forløbet stå til rådighed med støtte og vejledning. Jobbet kræver derfor ingen erfaring med undervisning i motion. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere.

Det foregår
i Roskilde Nord, (i gamle Gundsø kommune, hovedsagelig i Jyllinge).

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Jyllinge
  • Opgavetype: Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Ældre Sagen
  • Opdateret den: 13.04.19
  • Udløb: 01.09.19
Andre jobs fra organisationen: