Og har du lyst til at gøre en forskel for børn og familier i en sårbar situation i Aarhusområdet ca. 10 timer om måneden i en periode på 2 år, er det netop dig vi søger…

Mødrehjælpens lokalforening Aarhus har eksisteret i mere end 15 år og har blandt andet til formål at arrangere aktiviteter, udflugter, fødselsdagshjælp og julehjælp for foreningens mange brugere. 

Vi er pt omkring 40 frivillige, som på forskellig vis bidrager til foreningens succes. Heraf er vi en bestyrelse på 5 medlemmer, som mødes cirka én gang om måneden vedrørende alt fra planlægning og koordinering af aktiviteter til kommunikation, administration, fundraising og frivillig pleje.

Bestyrelsen består af en god blanding af både yngre og erfarne medlemmer af foreningen, og samarbejdet omkring bestyrelsesarbejdet fungerer rigtig godt. Vi vil gerne have nye bestyrelsesmedlemmer med i fællesskabet, da vi har en målsætning i 2021 om at starte nye aktiviteter op, og om at blive mere synlige i lokalbilledet og på de sociale medier. Til disse opgaver har vi brug for lige netop dig!

Vi holder virtuel generalforsamling den 11. februar 2021 kl.18.00-19.00, så hvis du har tid og lyst til at blive en fast del af fællesskabet i bestyrelsen i Aarhus lokalforening, så skynd dig at sende os en kort ansøgning om dig selv (du må gerne skrive i ansøgningen om du er interesseret i kommunikation/SoMe eller Koordinering/planlægning) 

Vedrørende kommunikation og SoMe (Bestyrelesmedlem):

  • Du har viden om og erfaring med kommunikation og kommunikation på SoMe.
  • Du har lyst til at administrere lokalforeningens sider på Facebook og Instagram og til at udarbejde forskelligt kommunikationsmateriale og pressemeddelser til aviser og hjemmesider.
  • Du er ansvarlig, stabil og en holdspiller.

Vedrørende koordinering og planlægning af aktiviteter (2 suppleanter):

  • Du har erfaring med at koordinere og planlægge og arbejder systematisk og struktureret.
  • Du har lyst til at være tovholder og koordinator på forskellige aktiviteter, som arrangeres i samarbejde med bestyrelsen i årets løb.
  • Samarbejde med andre frivillige omkring koordinering af aktiviteter 
  • Du er ansvarlig, stabil og en holdspiller.

Vi tilbyder dig erfaring med bestyrelsesarbejde og samarbejde i en frivillig forening samt nærvær og masser af fællesskab!

Som en del af holdet i Mødrehjælpens lokalforening Aarhus kommer du til at spille en vigtig rolle i bestyrelsesarbejdet, og du bliver en del af et sjovt, udviklende og varmt fællesskab, der arbejder fokuseret for at gøre en positiv forskel for sårbare børn og familier i Aarhus området. Du får erfaring med beslutningsprocesser og samarbejde i en frivillig forening, og du får mulighed for at deltage i relevante kurser i Mødrehjælpens regi.

Det forudsætter medlemskab af foreningen at være en del af bestyrelsen. 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Mange hilsner
/Bestyrelsen Mødrehjælpens lokalforening Aarhus

 

* Vi søger 2 medlemmer/suppleanter til planlægning og koordinering og 1 bestyrelsesmedlem til kommunikation og SoMe
* Ansøgningsfrist: Den 3. februar 2021.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Ryesgade 3, 8000 Aarhus
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Ledelse af aktiviteter, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Politisk arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 01.01.21 - 04.02.21
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen

  • Opdateret den: 12.01.21
  • Udløb: 04.02.21
Andre jobs fra organisationen: