...så er DFUNKs fodboldhold i København måske noget for dig!

Fodbold samler allerede mange unge i Danmark i klubber eller blandt vennegrupper. Dette fællesskab vil DFUNK gerne invitere unge flygtninge ind i. Mange unge flygtninge efterspørger kontakt til danske unge, og sport er en fantastisk ting at mødes om.

Fodbold med DFUNK
Som frivillig på DFUNKs fodboldhold i København skal du ikke kun spille fodbold, projektet har også et socialtål. Du skal have lyst til at lære de andre at kende, at dele ansvaret for holdet mellem hinanden, og at afholde hyggeaftener ud over træningen, eksempelvis Champions League aften.

DU SKAL:

  • Kunne deltage i træningen en gang om ugen, hver onsdag
  • Have lyst til at stå for træningen én gang om måneden (erfaring som træner er ikke nødvendig)
  • Deltage i planlægningsmøder med frivilliggruppen, hvis der skal arrangeres turnering, venskabskampe, rekrutteres nye frivillige, lægges strategi for projektet, samarbejde med lokale klubber mm.
  • Være initiativrig og inddrage alle på holdet til træningen såvel som til andre sociale aktiviteter

DU FÅR:

  • Anderledes fodboldoplevelser med unge mellem 16 og 30 år
  • Mulighed for at lære unge flygtninge i din by at kende
  • Erfaring med at planlægge, organisere og lede et projekt
  • Erfaring med at træne andre unge
  • Tilbud om lederkursus, Årsmøde og diverse events med DFUNK
  • Indblik i Danmarks største humanitære NGO, Dansk Flygtningehjælp

Lyder det som noget for dig?

Eller vi du gerne høre mere, før du beslutter dig? Du er velkommen til at skrive til os, så aftaler vi et møde i København eller en telefonsamtale.


Hvem er DFUNK? 
DFUNK er Dansk Flygtningehjælp Ungdom, en forening af unge, der arbejder for flygtninge i Danmark og internationalt. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område og for at skabe bedre levevilkår for flygtninge der skal etablere en ny tilværelse i Danmark.

Hvis du vælger at engagere dig som frivillig, forventer vi, at du melder dig ind i DFUNK. Det koster 100,- om året. Som medlem er du forsikret i forbindelse med det frivillige arbejde, du kan deltage i DFUNKs og Dansk Flygtningehjælps kurser, og du modtager et månedligt nyhedsbrev.

Bemærk at vi holder sommerferie fra d. 20.juni til d. 12 august. Du vil blive kontaktet snarest muligt herefter.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Frederiksberg
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom
  • Opdateret den: 14.08.19
  • Udløb: 13.01.20
Andre jobs fra organisationen: