I BACKSTAGE ved vi, at alle kan opleve at have det svært – vi er flere, end du tror, og vi mener, at ingen skal stå alene med det. Derfor er vi gået sammen og har dannet BACKSTAGE – et ungt frivillig-fællesskab, hvor vi arbejder for en bedre tilværelse for børn og unge.  

Vi er mellem 17-35 år og har allesammen selv oplevet at have det svært. Det kan også være en i din familie eller din ven, du har erfaring med, som har kæmpet med fx mobning, angst, præstationspres, ensomhed, spiseforstyrrelser og depression. Du kan være med, hvis du har haft sårbarhed inde på livet, for det er der, magien ligger. Vi hjælper på en helt særlig måde, fordi vi selv har mærket fx. angst eller spiseforstyrrelse på vores egen krop – og at komme ud på den anden side og hjælpe en anden, der har det svært nu.

WHAT DO WE DO?

Som frivillig kan du blive en del af:

  • ”Backstage på Basen”: Vi tilbyder fællesskab, aktiviteter og hygge for en flok unge studerende med bl.a. autisme og angst. 
  • Oplæg: Vi tager bl.a. ud på gymnasier, folkeskoler og i psykiatrien, hvor vi fortæller vores personlige historier – vi sætter ord på det, som mange andre ikke tør. 
  • Workshops: Vi laver spændende workshops om fx grænsesætning, konflikthåndtering og eksamensangst 
  • Studievejledning: Vi udvikler pt. et samarbejde med studievejledningen på flere gymnasier, hvor de unge kan møde os frivillige, som selv har oplevet udfordringer.
  • 1 til 1-støtte: Hvis en ung har det svært, tilbyder vi fortrolige snakke, gåture eller hvad den unge nu har lyst til i en 1 til1-relation.  

Vi udvikler hele tiden nye tiltag og ideer, så du har rig mulighed for at sætte dit præg

Har du lyst til at skabe magi sammen med os? - bliv frivillig i BACKSTAGE!

WHAT’S IN IT FOR YOU?

Vi oplever, vi får rigtig meget ud af det frivillige arbejde i BACKSTAGE. Blandt andet at:

  • vi gør en forskel for andre unge mennesker
  • det føles meningsfuldt 
  • vi udvikler vores kompetencer på vores frivilligkurser
  • vi får værdi til CV’et – og gode udtalelser
  • vi får bred erfaring med bl.a. projektudvikling, socialt arbejde og eventplanning.
  • vi transformerer vores svære oplevelser til meningsfuld værdi for andre
  • vi er en del af et super hyggeligt og udviklende fællesskab

 

 

Det frivillige arbejde foregår hovedsagligt i Rudersdal og omegn, men du er velkommen lige meget, hvor du er fra - vi betaler dine transportudgifter :)

Er du interesseret, så kontakt os endelig – vi glæder os til at gøre en forskel for unge sammen med dig.

  

Backstage er en del af frivilligforeningen PEERS, som også består af Bro til hverdagslivet (frivillig peer-støtte for voksne) og har en økonomisk støtte fra Ung i Rudersdal, fonde og Rudersdal Kommune.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Mentor eller voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: BRO TIL HVERDAGSLIVET

Info om organisationen:

BRO TIL HVERDAGSLIVET
I "Bro til hverdagslivet" arbejder vi med psykisk sårbarhed, inklusion og frivillig peer-støtte. Peer-støtte er, når du har oplevet psykiske og sociale udfordringer og bruger disse personlige erfaringer og for...
I "Bro til hverdagslivet" arbejder vi med psykisk sårbarhed, inklusion og frivillig peer-støtte. Peer-støtte er, når du har oplevet psykiske og sociale udfordringer og bruger disse personlige erfaringer og forståelsen til at støtte andre, som har det svært. Peer-støtte kan på dansk oversættes til "ligemand-til-ligemand". Som frivillig i projektet laver vi en masse spændende aktiviteter og udvikler hele tiden på nye ideer og tiltag. Vi laver også en del oplysningsarbejde, hvor vi forsøger at nedbryde tabuer og barrierer omkring psykiske udfordringer og samtidig bygge bro mellem mennesker, kommune og civilsamfund.
Læs mere
  • Opdateret den: 20.03.19
  • Udløb: 01.08.19
Andre jobs fra organisationen: