Stafet for Livet er 24-timer med holdstafet, aktiviteter, underholdning, oplysning, fællesskab og samvær i kampen mod kræft.

Om Stafet For Livet Odense

Stafet For Livet i Odense finder sted på Dyrskuepladsen den 18.-19. maj 2019.

Planlægningen af det hele sker af en gruppe frivillige, der er organiseret i forskellige arbejdsgrupper. Hver gruppe står for hver deres brik i puslespillet. Alle arbejdsgrupper har en til to tovholdere, der sammen med de andre tovholdere sørger for at alle brikkerne i puslespillet bliver lagt i fællesskab.

Arbejdsgruppen “Fightere” søger medlemmer

Fightere er alle de personer, der på et tidspunkt i deres liv har hørt sætningen “Du har kræft”. Det er for dem hele eventet er stablet på benene - Fighterne er vores æresgæster.

I arbejdsgruppen er det vores opgave at fighterne får en rigtig god dag med dejligt samvær og gode oplevelser.

Arbejdsopgaver

Vi mangler både frivillige, der vil hjælpe i en arbejdsgruppe op til stafetten og være tovholdere for gruppen. Der er derfor mulighed for at byde ind ift. de kompetencer du sidder inde med, og den tid du har til rådighed.

Nogle af arbejdsopgaverne kunne være:

  • Udbrede budskabet om muligheden for at være med som Fighter på Stafet For Livet
  • Oplyse mulige deltagere om hvad Stafet For Livet er
  • Kontakte en lokal restaurant, om de vil sponsorere frokost til fighterne
  • Arrangere et foredrag for fighterne
  • Være “vært/værtinde” for fighterne 
  • Pynte vores  Fighter-telt op, så der bliver skabt en hyggelig ramme for Fighterne

Tidsforbruget vil være afhængig af hvilke arbejdsopgaver du melder dig til. Melder du dig som hjælper i selve weekenden, er det den weekend stafetten varer. Melder du dig som medlem i en arbejdsgruppe eller som tovholder, må du påberegne et til to møder om måneden, samt de ting arbejdsgruppen har af opgaver i mellem møderne, og deltagelse i selve weekenden.

Vi forventer

  • At du er ansvarsfuld og har gå-på-mod.
  • At du har lyst til at indgå i samarbejdet med de resterende frivillige og i fællesskab skabe en god stafet.

Vi tilbyder

  • Et fællesskab, hvor der er plads til at få nye idéer og prøve dem af i praksis.
  • Mulighed for at give håb og gøre en forskel for alle dem der er, eller har været berørt af kræft, både som patient og pårørende.
  • Mulighed for at få projekterfaring
  • Kendskab til Kræftens Bekæmpelse

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 11.02.19
  • Udløb: 09.05.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense
  • Opgavetype: Events og indsamling, Rådgivning og selvhjælp, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse
Andre jobs fra organisationen: