Vi afholder fast foredrag den sidste tirsdag i måneden, hvor vi fortæller om Danners historie, Danners arbejde med at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn, voldsformer og om dynamikkerne i voldelige forhold, om vold som ligestillingsproblematik og om forebyggelse.

Udover vores foredragsaften mødes vi en gang om måneden, hvor vi planlægger kommende foredrag, hører om nyt fra Dannerrådet og koordinere vores deltagelse i Dannerhusets øvrige aktiviteter, f.eks. strategiseminar og planlægning af Danners 40 års jubilæum i år.

Lige nu søger vi flere skarpe formidlere, som har lyst til at blive en del af et vigtigt oplysningsarbejde.

Vil du være en del af Danners indsats for en verden fri for vold?

Danner blev grundlagt af frivillige, og vores identitet er bygget op omkring et samspil mellem ansatte og frivillige. Som én af Danners knap 200 frivillige er du med til at løfte en vigtig opgave i samfundet, nemlig at forebygge vold i nære relationer, støtte voldsudsatte kvinder og børn samt styrke ligeværd mellem kønnene. Brænder du for at gøre en forskel, og vil du være med til at løfte opgaven, så tryk kontakt organisation og skriv en kort ansøgning om, hvorfor du kunne tænke dig at lægge din frivillige tid hos Danner, og hvordan du kan bidrage til at afholde Danners foredrag.

Der er ansøgningsfrist den 10.3. 2019 indkalder til samtaler i uge 12, 2019. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Mange hilsner

Foredragsgruppen

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 18.02.19
  • Udløb: 10.03.19

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Danner