Ventilen Esbjerg er et anonymt tilbud til unge mellem 15-25 år, som kender til følelsen af ensomhed. I Ventilen Esbjerg mødes vi til forskellige aktiviteter og madlavning, der danner et godt grundlag for at lære nye mennesker at kende. Omdrejningspunkterne er madlavning, sjove aktiviteter og et godt fælleskab.

Vi søger en, der brænder for at lave god PR og som vil være med til, at sætte Ventilen Esbjerg på landkortet :)

Vi leder efter dig, som:

  • Er mellem 18 og 29 år, da vi er en ungdomsorganisation, der arbejder med et princip om ung-til-ung, hvor frivillige og unge mødes ligeværdigt
  • Kan bruge gennemsnitlig 10-20 timer om måneden på Ventilen - fordelt på både aktiviteter med de unge og organisatorisk arbejde. Det er ikke et must, at du er aktiv frivillig i mødestedet ved siden af dit PR arbejde, men det er naturligvis velkomment!
  • Har personligt overskud, og kan møde de unge i tilbuddet ligeværdigt og engageret.
  • Kan være frivillig i Ventilen Esbjerg i mindst 1 år.

Som frivillig får du:

  • En masse dejlige med-frivillige
  • Mulighed for at præge og udvikle Ventilen Esbjerg
  • Grundig uddannelse og tilbud om kurser, hvor du bliver rustet til at arbejde med unge og det organisatoriske arbejde, der følger.
  • Mulighed for at blive en del af et godt fagligt og socialt miljø med en gruppe engagerede frivillige.
  • Erfaring inden for PR-arbejde, men også projektudvikling, foreningsarbejde og rekruttering.
  • Og selvfølgelig muligheden for at gøre en forskel for unge, der føler sig ensomme.

Som frivillig kommer du på en grunduddannelse, der forløber sig over tre dage på et halvt år og giver dig basale færdigheder i blandt andet samtaleteknik. Det er en fordel, hvis du kan deltage i den obligatoriske uddannelsesdag d. 23. marts 2019.

Hvis arbejdet som PR-ansvarlig i Ventilen Esbjerg lige er dig, så send din ansøgning til os. Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 13.02.19
  • Udløb: 12.05.19

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Café og værested, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ventilen
Andre jobs fra organisationen: