Hvad er SIND Rødovre?

SIND Rødovre er en lokalafdeling under Landsforeningen SIND, der har til formål at sikre, at psykisk sårbare og deres pårørende kan udleve deres drømme og realisere et godt og meningsfuldt liv. I SIND er lokalafdelingerne selvstændige foreninger, der selv bestemmer hvilke aktiviteter, arrangementer og foredrag lokalafdelingen ønsker at afholde. Ligesom det er lokalafdelingen, der bestemmer, hvem de vil samarbejde med, og hvilke projekter de ønsker at indgå i.

Dine opgaver

Sammen med den øvrige bestyrelse skal du være med til at udvikle SIND Rødovre. Dine konstruktive idéer til aktiviteter, arrangementer og lokalpolitiske initiativer er meget velkomne og du får rig lejlighed for at præge arbejdet i lokalafdelingen.

Arbejdstid?

Arbejdstiden vil variere alt afhængig af de initiativer og arrangementer, som lokalafdelingen igangsætter. Der kan således være tale om alt fra 10 timer om måneden til 5 timer om ugen.  

Din profil

Det vigtigste er, at du har lyst til at påtage dig bestyrelsesarbejde, og at du kan være med til at udvikle SIND Rødovre. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med bestyrelsesarbejde, men det er slet ikke et krav. Indsigt i forholdene for psykisk sårbare og pårørende i Rødovre er også en fordel.

Til gengæld kan vi tilbyde:

  • Et grundkursus i bestyrelsesarbejde
  • Gratis deltagelse i SINDs kurser og konferencer for frivillige
  • Mulighed for at blive valgt ind i lokale råd og nævn
  • Mulighed for at præge SINDs landsdækkende arbejde
  • Et landsdækkende netværk af frivillige, der brænder for at gøre en indsats for psykisk sundhed
  • Et inkluderende fællesskab

Hvordan bliver jeg valgt ind i bestyrelsen?

Onsdag den 13. marts 2019 kl. 19.00 er der generalforsamling i SIND Rødovre i "Huset", Rødovrevej 114, 2610 Rødovre, hvor bestyrelsen vil blive valgt. Hvis du er forhindret i at deltage den pågældende dag, men gerne vil sidde i bestyrelsen, så finder vi en løsning, hvis du kontakter os.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 13.02.19
  • Udløb: 07.03.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Rødovre
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed
Andre jobs fra organisationen: