Vi er så privilegerede, at vi får massevis af tøj donationer, og derfor har vi brug for flere frivillige med lyst til at gøre det endnu mere attraktivt at handle i vores butikker.

Vi søger derfor flere engagerede frivillige, som har lyst til at arbejde med følgende:

  • Varemodtagelse, sortering, klargøring, strygning og dampning, prissætning af tøjet.
  • Varepræsentation, opfyldning i butikken, kundebetjening, og kassebetjening.

Om dig:

  • Du er et venligt menneske med lyst og overskud til at gøre en praktisk indsats som bidrager til at hjælpe andre
  • Din alder spiller ingen rolle, blot du kan lide at samarbejde med andre.
  • Du er mødestabil
  • Du skal være indforstået med at arbejde i overensstemmelse med Røde Kors' værdier og retningslinier.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at man som frivillig har kendskab til tøjmærker og mode, og ellers kan du lære det undervejs.

Vi tilbyder

  • Et god socialt fællesskab i butikken med fokus på frivillig trivsel og at møde vores kunder i øjenhøjde.
  • Spændende og alsidige opgaver
  • En sjov og udbytterig fritidsbeskæftigelse, hvor du bidrager til at hjælpe andre.

Vi arbejder på skift i vagter à typisk 4 time - formiddag eller eftermiddag en eller flere dage om ugen. Vagterne planlægges efter hvad du har tid, lyst og mulighed for. Lørdags vagter går på skift mellem alle butikkens frivillige så man har en lørdagsvagt nogle gange hvert halve år.

Jobbet er som de øvrige i afdelingen frivilligt og ulønnet.

Har du lyst til at være frivillig i vores Røde Kors butikker, så kontakt os hurtigst muligt via nedenstående formular, så vi kan møde dig og finde lige den opgave der passer dig.

Overskuddet fra butikken går til Røde Kors' arbejde. Pengene gør en stor forskel for sårbare og udsatte personer både i Faaborg-Midtfyn kommune og ude i verden.

Vi glæder os til at høre fra dig. Skriv gerne hvilken butik du vil foretrække at arbejde i.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 29.07.20
  • Udløb: 31.12.20
Andre jobs fra organisationen: