Vi er så privilegerede, at vi får massevis af donationer af møbler og andet boliginteriør.Møblerne skal klargøres og evt. smårepareres. Måske mangler der en skrue,en afslibning eller noget helt andet. Måske skal de blot tørres over eller støvsuges. Det er dig, der bestemmer hvad der skal gøres, før det sættes til salg i butikken.

Vi skal til at indrette et værksted til jer, og du kan være med til at bestemme hvordan. Så kom og vær med.

Opgaverne er varierende, men vil bla. være følgende:

  • Småreparationer af møbler og lign. effekter
  • Mindre opgaver i butikken f.eks. ophæng af hylder osv.
  • Stille møbler frem i butikken og hjælpe med opstilling i vores møbelafdeling
  • Bortskaffelse af affald og sortering til genbrug.
  • Afhentning af donationer.
  • Andet forefaldende arbejde som kræver en praktisk anlagt som dig.

Om dig:

  • Du kan tage fat, da nogle af opgaverne indebærer håndtering af tungere ting (vi har dog mange forskellige hjælpemidler, så vi ikke kommer galt afsted)
  • Du har hænderne skruet godt på.
  • Du har et positivt væsen og har overskud til at gøre en praktisk indsats som bidrager til at hjælpe andre
  • Din alder spiller ingen rolle, blot du kan lide at samarbejde med andre
  • Faglig baggrund er uden betydning, så længe du har lyst til at være en aktiv del af holdet
  • Du er mødestabil
  • Du må gerne have kørekort til kat. B, men det er ikke et krav 
  • Du har måske også viden eller særlige interesse indenfor møbler , der virkelig kan gøre en forskel for  butikken, kunderne og Røde Kors. Men ikke et krav, blot at du har lyst til at opnå ny viden om genbrugsmøbler.

Vi tilbyder:

  • Et god socialt fællesskab i butikken med fokus på frivillig trivsel og at møde vores kunder i øjenhøjde
  • Spændende og alsidige opgaver
  • En sjov og udbytterig fritidsbeskæftigelse, hvor du bidrager til at hjælpe andre.

Vi arbejder på skift i vagter à 4 time - formiddag eller eftermiddag en eller flere dage om ugen. Vagterne planlægges efter hvad du har tid, lyst og mulighed for. Jobbet er som de øvrige i afdelingen frivilligt og ulønnet.

Har du lyst til at være frivillig i vores Røde Kors butikker, så kontakt os hurtigst muligt via nedenstående formular, så vi kan møde dig og finde lige den opgave der passer dig.

Overskuddet fra butikken går til Røde Kors' arbejde. Pengene gør en stor forskel for sårbare og udsatte personer både i Faaborg-Midtfyn kommune og ude i verden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 29.07.20
  • Udløb: 31.12.20
Andre jobs fra organisationen: