Vil du være med til at skabe en tryg og kreativt udviklende fritidsaktivitet for piger i Nørrebro?

Vil du være en del af et idérigt og socialt team af kreative hoveder, der sammen har ansvaret for at lave ugentlige fantasifulde aktiviteter med en mangfoldig gruppe af piger?

KGU - Kidz & Girlz United søger kreative sjæle med flair for børn til vores ugentlige kreative værksted for piger i 1.-4. klasses-alderen på Nørrebro.

Er det dig vi leder efter?

Om stillingen

Som instruktør i det kreative værksted indgår du i et team af kreative kvinder, som alle brænder for at lave kreativt og personligt udviklende kunst- og hobbyprojekter for piger. I finder selv på indholdet og får stillet et budget til rådighed til indkøb af materialer. Vi afslutter hver sæson med en fernisering for familie og venner.

Som kreativ instruktør i KGU forventer vi:

  • At du kan møde pigerne i øjenhøjde og er indstillet på at arbejde aktivt for at tilpasse aktiviteterne for eventuelle piger med særlige behov
  • At du er mødestabil og en teamplayer
  • At du er kreativ og god til at lære fra dig
  • At du kan sætte 2-5 timer timer af ugentligt til aktiviteten
  • At du kan være frivillig minimum et halvt år og gerne længere, da det gavner aktivitetens kontinuitet og relationen til pigerne

Til gengæld kan vi tilbyde: 

  • Et udfordrende frivilligjob, hvor du kan kombinere din interesse for kunst, hobbyprojekter og børns udvikling
  • Erfaring med undervisning, inklusion og integrationsarbejde
  • Løbende opkvalificerende fyraftensmøder med fokus på undervisning, pædagogik og konfliktløsning
  • Gratis kurser i alt fra pædagogik til førstehjælp
  • Sjove middage/fester med KGU's over 60 frivillige
  • Muligheden for at give en gruppe piger nogle succesoplevelser, der vil præge dem for livet
  • En udtalelse efter 1 års frivilligt arbejde

Hvor og hvornår?

Det kreative værksted på Nørrebro mødes hver mandag fra kl. 16.30-18.00 på Blågård Skole.

Om KGU - Kidz & Girlz United

KGU er en folkeoplysende forening for børn i 1.-8. klasses alderen, der tilbyder kreativt orienterede fritidsaktiviteter. Vores mål er at skabe et stærkt fællesskab, hvor børn mødes på tværs af sociale og kulturelle forskelle og oplever et trygt, kreativt og sjovt foreningsliv. Vores aktiviteter er drevet af frivillige kræfter, som alle brænder for at gøre en forskel for børn i udsatte boligområder. Børn kan gå til billedkunst, madlavning, dans og drama i KGU. 

I 2018 var over 60 frivillige og 190 børn aktive i KGU.

Lyder det som noget for dig?

Så kontakt os via formularen 'kontakt forening' - vi holder løbende samtaler.

Vi gør opmærksom på, at der er tale om frivilligt arbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Øvrige
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: KGU - Kidz & Girlz United

Info om organisationen:

KGU - Kidz & Girlz United
Om KGU - Kidz & Girlz United KGU er en folkeoplysende forening for børn i 1.-6. klasses alderen, der tilbyder kreativt og kulturelt orienterede fritidsaktiviteter. Vores mål er at skabe alternative og mangfoldige børnefæ...
Om KGU - Kidz & Girlz United KGU er en folkeoplysende forening for børn i 1.-6. klasses alderen, der tilbyder kreativt og kulturelt orienterede fritidsaktiviteter. Vores mål er at skabe alternative og mangfoldige børnefællesskaber, hvor børn mødes på tværs af deres dagligdagsmiljøer og oplever et trygt, kreativt og inkluderende foreningsliv med hvad det indebærer af personlig udvikling, sjove oplevelser og nye bekendtskaber. Vores aktiviteter er drevet af frivillige kræfter, som alle brænder for at gøre en forskel i krydsfeltet mellem kreativitet og alternative interessefællesskaber for børn i København. I KGU kan børn gå til billedkunst, madlavning, dans og drama.
Læs mere
  • Opdateret den: 12.08.19
  • Udløb: 31.10.19
Andre jobs fra organisationen: