Unge med kognitive vanskeligheder som f.eks. cerebral parese (CP), autisme og ADHDkan have brug for ekstra støtte til deres digitale liv. Denne målgruppe af unge kan have brug for ekstra støtte til deres digitale liv, fordi det at begå sig online giver dem udfordringer af forskellige karakter.

Derfor åbner Ungdommens Røde Kors i samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap nu en ny online ung-til-ung rådgivning for unge i alderen 16-25 år med kognitive vanskeligheder. Som frivillig skal du sidde klar på chat og telefon i aftentimerne. Her skal du hjælpe unge med at håndtere udfordringer på nettet, så det bliver mere trygt at deltage i fællesskaber online - og på sigt fungere på uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet.

Vi leder efter dig, der er mellem 18-30 år, som har lyst til at blive en del af et ungt fællesskab og som brænder for at være noget særligt for andre. Derfor forventer vi ikke at du har professionel erfaring som rådgiver.

Vi søger både frivillige med og uden kognitive vanskeligheder, fordi vi ved at det er trygt og værdifuldt for dem der bruger rådgivningen også at tale med nogen, der står i samme situation.

 

Vi forventer, at du

  • Bor i København eller omegn
  • Kan tage 2-3 vagter om måneden, og derudover deltager i supervision og sociale aktiviteter (ca. 15 t/mdr).
  • Deltager i vores fede 3-dages uddannelse (d. 25. maj -  kl. 10-14, d. 29. maj - 17-21 og 6. juni - kl. 16-20)
  • Er klar til at engagere dig i et nyt, spændende projekt under udvikling.
  • Er anerkendende, rummelig og nysgerrig på unges perspektiver og udfordringer

Vi tilbyder

  • Grundig uddannelse og oplæring
  • Sparring og supervision
  • Mulighed for at styrke dit CV og dine kompetencer
  • Et socialt netværk med andre frivillige
  • At blive en del af Ungdommens Røde Kors store fællesskab


Vil du være med?
Så skriv en kort ansøgning (ca. 1/2 side) i feltet under 'Kontakt Organisation', hvor du beskriver, hvorfor du har lyst til at være frivillig i Tryg Online. Har du ikke mulighed for at skrive en ansøgning, så efterlad dit telefonnummer, så ringer vi dig op indenfor for et par dage.

Vi glæder os til at høre fra dig.

ANSØGNINGSFRISTEN ER D. 25. MARTS 2019 KL. 12.00, MEN SEND GERNE DIN ANSØGNING HURTIGST MULIGT DA VI LÆSER DEM LØBENDE.
SAMTALER AFHOLDES 10. OG 11. APRIL (I DAGS- OG AFTENTIMERNE)

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København NV
  • Opgavetype: Kommunikation og IT, Rådgivning og selvhjælp, Øvrige
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
  • Opdateret den: 14.03.19
  • Udløb: 01.04.19
Andre jobs fra organisationen: