Indvandrer Kvindecentret arbejder for empowerment og inklusion af minoritetsetniske kvinder og deres familier. Centrets primære fokusområder er rådgivning og socialfaglig support, netværksdannelse, kompetenceopbygning, sundhedsfremme samt beskæftigelse. Vi arbejder målrettet med at nedbryde fordomme og diskrimination og fremme forståelse på tværs af etnicitet, kultur og sprog.

Hver mandag og onsdag eftermiddag/aften driver vi en lektiecafé, som er velbesøgt af både kvinder og børn. Efter lektiehjælpen spiser vi aftensmad sammen, og projektet har derved også et netværksskabende fokus. Der bliver ved med at være en stor efterspørgsel på lektiehjælp blandt minoritetsetniske kvinder og deres børn, da en stor del af kvinderne har begrænset uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring. 

Pt. mangler vi frivillige lektiehjælpere, der har lyst til at bruge 4 timer hver anden mandag eller onsdag i tidsrummet 16.00-20.00 på at hjælpe minoritetsetniske kvinder og deres børn med lektier samt være med til at skabe godt og hyggeligt socialt samvær. 

Vi forventer, at du:

  • kan hjælpe med lektier primært på folkeskolens grund- og mellemtrin samt med kvindernes danskkurser
  • er imødekommende, positiv og nysgerrig på andre mennesker
  • har lyst til at lære fra dig
  • har lyst til at indgå i en spændende arbejdsplads med kvinder og børn fra hele verden

Vi kan til gengæld tilbyde:

  • noget relevant erfaring til CV’et
  • muligheden for at være en del af et stærkt socialt frivilligt 
  • fællesskab
  • muligheden for at gøre en forskel for etniske minoritetskvinder og deres børn 
  • oplægsaftener hver 3. måned med relevante debatoplæg om emner, der berører målgruppen 

Har du lyst til at blive lektiehjælper eller bare høre mere om projektet, så kontakt os via formularen 'kontakt forenning' med lidt info om dig selv til projektleder for frivilligaktiviteter Maria Vangkilde

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Flygtninge og integration, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Indvandrerkvindecentret

Info om organisationen:

Indvandrerkvindecentret

  • Opdateret den: 24.09.20
  • Udløb: 20.12.20
Andre jobs fra organisationen: