Københavns Idrætsforening For Udviklingshæmmede mangler en medtræner til vores fodboldhold for børn og unge.

Holdet træner hver tirsdag.  Udendørssæsonen løber fra påske til efterårsferien, og her træner holdet fra 16.30 – 17.30 på Fremad Valbys baner. I indendørs sæsonen, der løber til efter påske træner holdet på Baunehøj Skole, Nathalie Zahlesvej 9 fra 17 - 18

Alle på holdet er udviklingshæmmede i aldersgruppen 8 – 20 år. Det er ikke noget krav et du er en habil fodboldspiller, men du skal synes det er sjovt at være en del af træningen, og kunne stå foran en gruppe, og give korte præcise instrukser.

Der er allerede en træner på holdet, så du vil ikke stå alene med holdet.

Kort om os. Vi er en idrætsforening for udviklingshæmmede med ca. 220 medlemmer, 40 frivillige trænere og 15 idrætter.

Du arbejder frivilligt men modtager skattefri godtgørelser 2 gange årligt. 

Udover den ugentlige træning skal du deltage i vores årlige idrætsdag en enkelt lørdag i april.
Vi tilbyder også julefrokost, kurser og julefrokoster for vores frivillige men det er kun et tilbud.

Vi håber du synes det lyder spændende og at du måske kunne have lyst til at blive en del af verdens bedste idrætsforening.

Kontakt sekretariatet, og kom forbi sekretariatet til en snak, hvis du synes dette lige er noget for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Valby
  • Opgavetype: Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: KIFU
  • Opdateret den: 20.08.19
  • Udløb: 28.09.19