Har du lyst til at gøre en forskel for en mangfoldig gruppe børn i et anerkendende fritidsfællesskab på Amager centreret om mad?

Så er det måske dig vi leder efter.

KGU søger lige nu madinstruktører, der ønsker at gøre en indsats i krydsfeltet mellem børn og mad med fokus på sundhed, ernæring og verdens madkulturer.

Om stillingen: Madinstruktør i KGU

Du vil blive en del af et kreativt og socialt team af frivillige madinstruktører, der sammen har ansvaret for at drive KGU's ugentlige madlavningsholdfor 9-12 årige børn på Amager. Vi arbejder aktivt for at skabe et hyggeligt, sjovt, inkluderende og socialt rum, hvor børnene udvider deres smagsløg og lærer at lave god mad med fokus på fuldkorn, grøntsager og økologi.

Vi mødes én gang om ugen og laver mad med ca. 15 børn. Vi arbejder tæt sammen i et instruktørteam, hvor vi sammen finder på menuplaner og skiftes til at udarbejde opskrifter, samt handle ind til aktiviteten.

For os er det vigtigt at kultivere et åbent og anerkendende fællesskab, hvor alle bliver set og hørt. Vi tager os god tid til at lave og spise maden sammen og opbygge tillidsbaserede relationer til børnene.

Som madlavningsinstruktør i KGU forventer vi: 

  • At du kan møde børnene i øjenhøjde og med empati og anerkendelse
  • At du kan skabe struktur og faste rammer for børnene på holdet
  • At du kan gøre en ugentlig indsats på holdet og er en teamplayer, der er villig til at tage ansvar
  • At du er en ørn i et køkken og har sans for den gode smag
  • At du kan være frivillig som minimum frem til sommerferien 2020, da det gavner aktivitetens kontinuitet og relationen til børnene
  • At du kan sætte 2-4 timer af ugentligt til aktiviteten

 Til gengæld kan vi tilbyde:

  • Et udfordrende frivilligjob, hvor du har mulighed for at kombinere din interesse for madlavning, sundhed og ernæring med undervisning af børn
  • Et mangfoldigt fælleskab med over 60 kompetente og sociale frivillige med hang til sjove fester
  • Undervisnings- og integrationserfaring til dit CV
  • Løbende opkvalificering i af kurser og workshops om fra konfliktløsning til pædagogik, undervisning og førstehjælp
  • En udtalelse efter 1 års frivilligt arbejde

Hvor & hvornår?

KGU's madlavningshold er for børn mellem 9 og 12 år og foregår hver onsdag fra kl. 16:45-18.45 på Skolen på Islands Brygge (Artillerivej 57).

Holdet handler ind til madlavningen i lokalområdet en halv time inden aktivitetens start.

Om KGU - Kidz & Girlz United

KGU er en folkeoplysende forening for børn i 1.-8. klasses alderen, der tilbyder kreativt orienterede fritidsaktiviteter. Vores mål er at skabe et stærkt fællesskab, hvor børn mødes på tværs af sociale og kulturelle forskelle og oplever et trygt, kreativt og sjovt foreningsliv. Vores aktiviteter er drevet af frivillige kræfter, som alle brænder for at gøre en forskel for børn i udsatte boligområder. Børn kan gå til billedkunst, madlavning, dans og drama i KGU. Læs mere om os på vores hjemmeside eller besøg vores facebookprofil eller instagramprofil for at se billeder fra vores aktiviteter.

I 2018 var over 60 frivillige og 190 børn aktive i KGU.

Lyder stillingen som noget for dig?

Så kontakt KGU via. formularen 'kontakt organisationen' - vi holder løbende samtaler.

Vi gør opmærksom på, at der er tale om frivilligt arbejde.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

KGU - Kidz & Girlz United
Om KGU - Kidz & Girlz United KGU er en folkeoplysende forening for børn i 1.-6. klasses alderen, der tilbyder kreativt og kulturelt orienterede fritidsaktiviteter. Vores mål er at skabe alternative og mangfoldige børnefæ...
Om KGU - Kidz & Girlz United KGU er en folkeoplysende forening for børn i 1.-6. klasses alderen, der tilbyder kreativt og kulturelt orienterede fritidsaktiviteter. Vores mål er at skabe alternative og mangfoldige børnefællesskaber, hvor børn mødes på tværs af deres dagligdagsmiljøer og oplever et trygt, kreativt og inkluderende foreningsliv med hvad det indebærer af personlig udvikling, sjove oplevelser og nye bekendtskaber. Vores aktiviteter er drevet af frivillige kræfter, som alle brænder for at gøre en forskel i krydsfeltet mellem kreativitet og alternative interessefællesskaber for børn i København. I KGU kan børn gå til billedkunst, madlavning, dans og drama.
Læs mere
  • Opdateret den: 12.08.19
  • Udløb: 31.10.19
Andre jobs fra organisationen: