Som frivillig netværksven i WeShelter gør du en stor forskel for et andet menneske, der enten er tidligere eller nuværende hjemløs og i de fleste tilfælde har psykisk sygdom inde på livet. 

Vi arbejder for at give hjemløse og socialt udsatte bedre vilkår. Det gør vi blandt andet gennem sociale aktiviteter drevet af frivillige – og du kan være med!

"Jeg nyder hvert et minut sammen med min netværksven, om vi tager til koncerter, går lange ture eller tager selfies. Selvom vores venskab var ”arrangeret”, så har det naturligt udviklet sig til et ægte venskab.” - Frivillig Netværksven

 

Nogle af  vores beboere og brugere er glade for håndarbejde, andre har et ønsker om at komme ud og gå lange ture, læse gode bøger, gå i biografen, dyrke sport eller noget helt fjerde. Vi stiller forskellige biletter til rådighed og i bestemmer sammen hvad i ønsker at lave.

Vi søger dog forskellige typer af frivillige - vigtigst er, at du er rummelig, god til at lytte og/eller snakke og har mod på at møde et menneske, som er anderledes end dig selv. Som netværksven skal du også være tålmodig, stabil og kunne sætte grænser. Til gengæld får du mulighed for at møde et unikt og varmt menneske, som med stor taknemmlighed glæder sig til at få dig som netværksven.

Vi har Netværksvenner mange steder i København. Vi finder sammen ud af, hvor det passer dig bedst.

Praktisk:

Du mødes med din netværksven ca. 2 gange om måneden og WeShelter stiller billetter til aktiviteter og kulturbegivenheder til rådighed for jer begge. Vi gør vores allerbedste for, at det er hyggeligt og sjovt at være netværskven. Derfor arrangerer vi også fællesudflugter, hvor alle vores netværskvenner bliver inviteret med. 

Du bliver matchet med din netværksven efter interesser, ressourcer og værdier. Vi kigger efter om der kunne være god kemi, inden vi foreslår det "arrangerede venskab". Derfor skal du også bare være dig selv, når du kommer til en samtale for at høre mere om projektet.

Vi forventer at du som frivillig netværksven:

  • er fyldt 25 år, da vi leder efter robuste frivillige, der kan matche vores brugere.
  • er tålmodig, stabil og kan mødes med din netværksven ca. 2 gange om måneden.
  • er tillidsvækkende, rummelig og god til at skabe relationer. 
  • har lyst og energi til at engageredig dig som frivillig i ca. et år frem, da det er en relation du skal opbygges over tid.
  • brænder for at arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
  • deltager i Weshelters introduktionskurser samt 3-4 obligatoriske netværksmøder om året.

Vi kan tilbyde dig:

  • et givende frivilligjob arbejde, hvor du er med til at nedbryde isolation og ensomhed
  • introduktionskursus og løbende opkvalificerende fyraftensmøder om misbrug, hjemløshed og konfliktløsning.
  • Løbende supervision og sparring med vores frivillige koordinator -  vi støtter dig altid som frivillig i WeShelter.
  • livsbekræftende oplevelser sammen med andre frivillige og brugere.
  • mulighed for at indgå i et fællesskab af over 100 motiverede frivillige og fællesudflugter for andre netværksvenner i Weshelter.

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning via formularen ’Kontakt organisationen’. Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at være frivillig netværksven hos WeShelter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om WeShelter

WeShelter er et ambitiøst fællesskab af samarbejdende sociale tilbud, som består af en række hjemløseboformer og socialpsykiatriske væresteder i København.

WeShelters kerneopgave er at skabe rum og give ly (Shelter) til samfundets mest udsatte mennesker. Den opgave bestræber vi os på at løfte i fællesskab og samarbejde (We).

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: WeShelter
  • Opdateret den: 26.02.20
  • Udløb: 31.03.20
Andre jobs fra organisationen: