Ungtilung.com er en online trivselsplatform, hvor unge mellem 16-35 år, der har det svært, kan få hjælp til at håndtere deres udfordringer. Vores frivillige bloggere fortæller deres egne historier på UngTilUngs blog, der har til formål at skabe værdi og give håb til unge, der står overfor udfordringer i deres liv.

UngTilUngs blog
På bloggen tager vi svære emner op, som mange unge kan relatere til. Det kan være alt fra pres på studiet, angst, dårligt selvværd til ensomhed og sorg. Og det er hér DU kommer ind i billedet. Når en blogger har skrevet sit blogindlæg færdigt, er det nemlig redaktørens opgave at læse korrektur og gøre indlægget let og overskueligt for vores målgruppe.

Det er dig, vi står og mangler, hvis:

  • Du er mellem 18-35 år
  • Du er god til skriftlig formidling
  • Du kan få et blogindlæg til at stå knivskarpt
  • Du vil være med til at skabe værdi og håb for unge, der har det svært
  • Du kan binde dig som redaktør i minimum 3 måneder

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du får et fleksibelt frivilligjob, som foregår hjemmefra på din computer
  • Du vil blive klædt på til rollen som frivillig i UngTilUng gennem løbende online kompetenceforløb og til vores månedlige frivilligmøder
  • Du bliver en del af et projekt og et online frivilligfællesskab, der brænder for at gøre en forskel i unges hverdag

Hvordan bliver jeg redaktør i UngTilUng?
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så kontakt os. Vi vender løbende tilbage på ansøgninger.  

Vi glæder os til at høre fra dig :-) 

Lidt om os

UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 og private tilskud.

Beskrivelse af projektet og projektets formål:

UngTilUng er en digital trivselsplatform, som har til formål at hjælpe unge mellem 16 og 35 år med forskellige udfordringer.

Platformen indeholder bl.a. selvhjælpsværktøjer, en chat og blogindlæg med historier fra unge, der selv har oplevet store og små udfordringer i hverdagen. Som noget nyt tilbyder platformen mentorsamtaler, hvor unge kan få et forløb med en frivillig og få hjælp til at håndtere de udfordringer, de står overfor.

Arbejdet er baseret på ”en peer to peer” tilgang, som indebærer at unge med deres personlige erfaringer frivilligt støtter andre unge i at komme videre.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: UngTilUng - Den Boligsociale Fond

Info om organisationen:

UngTilUng - Den Boligsociale Fond
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 o...
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 og private tilskud.
Læs mere
  • Opdateret den: 18.03.19
  • Udløb: 12.04.19
Andre jobs fra organisationen: