Stressforeningen søger frivillig sekretariatsmedarbejder til fundraising og kommunikation

Vil du hjælpe os med at hjælpe mennesker med stress og bidrage til at løse stressudfordringer i vores samfund? Har du erfaring med fundraising og kan arbejde selvstændigt? Vil du dygtiggøre dig inden for kommunikation og fondssamarbejde og lære en NGO at kende indefra? Så søg stillingen som frivillig sekretariatsmedarbejder hos os.

Om jobbet

Som sekretariatsmedarbejder i Stressforeningen vil dine primære arbejdsområder være:

  • Skrive fondsansøgninger i samarbejde med de øvrige frivillige i sekretariatet.
  • Kommunikationsopgaver – f.eks. nyheder, debatindlæg etc.
  • Projektudvikling.

Om dig

Du er lige den, vi leder efter, hvis du kan tilbyde os:

  • Selvstændigt og vedholdende arbejde 4 timer om ugen.
  • Erfaring med fundraising
  • Gode skriftlige formuleringsevner.
  • Et engageret og empatisk væsen.

 Vi kan tilbyde dig:

  • God tid til oplæring og et rummeligt og anerkendende arbejdsmiljø.
  • Dybt taknemmelige stressramte, som ofte ikke har andre steder at gå til end vores forening.
  • Et meningsfyldt frivilligt arbejde med hjerne og hjerte.
  • Hjælp til dit arbejde fra de øvrige frivillige i sekretariatet.
  • Stor indflydelse på opgaverne.
  • Erfaring med sekretariats og udviklingsopgaver i en forening

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Den er normeret til ca. 4 timer om ugen og er ulønnet. Vi holder til på Frivilligcenter Amager, men det er også muligt at arbejde hjemmefra. Vi forventer, at du selv har computer til rådighed.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller Stressforeningen, er du velkommen til kontakte os:

Om os:

Stressforeningen er en 13 år gammel patientforening og interesseorganisation. Vi er udelukkende drevet af frivillige, - frivillige der selv har haft stress tæt inde på livet eller har en stor interesse for området.

Stressforeningen driver pt. følgende aktiviteter. København: Walk and Talk alle onsdage, Walk and Mind – gåture med mindfulness, Projekt Ung til Ung, Netværksgrupper (selvhjælp), Coaching/arbejdstræning af ledige raskmeldte via frivilligt arbejde.

På landsplan driver vi: Telefonrådgivning og Forum for stressramte på Facebook.

Kernen i vores arbejde er vores frivillig-sekretariat og bestyrelsen. Du kommer til at arbejder tæt sammen med sekretariatslederen og de 2 øvrige frivillige sekretariatsmedarbejdere.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kommunikation og IT, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Stressforeningen
  • Opdateret den: 13.03.19
  • Udløb: 10.06.19