Alt er nyt og anderledes for flygtningebørn, når de kommer til Danmark. Som frivillig har du mulighed for at hjælpe flygtningebørn i skolealderen med en tryg overgang til deres nye liv. Lyder det meningsfyldt for dig? Så er det dig, vi leder efter til Leg- og læringsklubben i Vejle!

Her er du med til at skabe trygge rammer for børnene og hjælpe dem med at lære det danske sprog og danske kulturelle koder og til at føle sig hjemme i deres nye lokalområde. Det hele gøres på en sjov og nærværende måde i et trygt fællesskab, hvor din tilstedeværelse kan gøre en forskel. 

Klubben kommer til at være åben en eftermiddag to timer ugentligt. Nærmere tidspunkt følger. Du skal ikke nødvendigvis kunne være med hver uge, da I er flere frivillige. 

Som frivillig har du stor indflydelse på klubbens indhold. Du får en gratis workshop-dag, hvor du bliver klædt på til opgaven, og til dagligt kan du finde inspiration til klubdagene i klubbens særlige håndbog og aktivitetskatalog.

Hvad kan vi lave?

Klubbens aktiviteter bestemmes af, hvad du som frivillig kommer med af baggrund og interesser. Det er (næsten) kun fantasien, der sætter grænsen for, hvilke aktiviteter I kan lave med børnene. Mulige eksempler kunne være:

  • Kreative sysler (f.eks. tegne, male, spille musik, lave teater, lave dekorationer i forbindelse med højtider mv.)
  • Fysiske aktiviteter (f.eks. spille rundbold, fodbold, dans, lege mv.)
  • Dialogisk læsning
  • Sanglege 
  • Udflugter i lokalområdet (f.eks. besøge den lokale fritidsforening, museum, teater, bibliotek, markeder, orienteringsløb mv.)

Hvad skal jeg kunne som frivillig?

  • Du har stor lyst til at arbejde med børn
  • Du vil gerne være en del af en fast aktivitet (hver/hver anden uge)
  • Du skal have lyst til også at lave aktiviteter med børnene i nogle af ferieperioderne

Vi glæder os til at høre fra dig!

Leg- og læringsklubben indgår i et landsdækkende projekt støttet af Egmont Fonden med Leg- og læringsklubber over hele landet.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vejle
  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 30.04.21
  • Udløb: 29.08.21
Andre jobs fra organisationen: