Børnene og fritidsaktiviteterne:

Målgruppen er udsatte børn i alderen 5-12 år, som vi hjælper med at ledsage til en selvvalgt fritidsaktivitet i Værløse eller Farum, Furesø kommune. Vi støtter børnene i at få en god oplevelse og et aktivt fritidsliv. Vi kalder projektet ”Plads til alle”, og fritidsaktiviteterne kan fx være sportsaktiviteter, spejder, musikundervisning eller noget helt andet. Intentionen er, at barnet kan tage til fritidsaktiviteten alene efter et par gange -  evt. sammen med et familiemedlem. Derefter kan fritidsguidens opgave være at holde kontakten til barnet og følge op på, hvordan det går.

Vi mangler frivillige til denne ledsageordning.

Hvad er opgaven?

Du vil blive knyttet til ét eller flere børn, afhængig af dine muligheder og ønsker. Du skal være villig til at bruge ca. 3-5 timer ugentligt som frivillig ledsager. En fritidsaktivitet ligger fysisk ofte placeret på to ugentlige mødegange.

Vi hører gerne fra dig, også selv om du måske kun kan påtage dig frivilligt arbejde i nogle måneder og på bestemte dage. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os via nedenstående link.

Det er vigtigt for os at du

  • er over 18 år
  • taler dansk
  • har et hjerte for børn
  • er åben og imødekommende og god til at skabe trygge relationer
  • har lyst til at gøre en forskel

Hvis det har fanget din interesse, er du velkommen til at sende os en ansøgning.  Ansøgningen bør som minimum indeholde en motiveret ansøgning (max 1 side). CV kan evt. eftersendes

Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Farum
  • Opgavetype: Mentor eller voksenven, Praktisk arbejde, Øvrige
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 15.03.19
  • Udløb: 20.05.19
Andre jobs fra organisationen: