Ungtilung.com er en digital trivselsplatform, hvor unge mellem 16-35 år, der har det svært, kan få hjælp til at håndtere deres udfordringer. Det kan være alt fra kæresteforhold, lavt selvværd, studievalg, arbejdsmarked, ensomhed mm.

Lige nu søger vi frivillige mentorer til vores åbne mentorsamtale og vores en-til-en mentorforløb til at rådgive unge, der går rundt med svære tanker og følelser i hverdagen. Da det er et nyt tiltag, vil en af dine opgaver også være at hjælpe med at rekruttere unge, der har behov for rådgivning.

Som frivillig mentor i den åbne mentorsamtale vil dine opgaver være:

  • At rådgive unge i den åbne mentorsamtale minimum 3 gange om måneden af 2 timers varighed
    • Åbningstider: Man kl. 10-12, tir-tor kl. 17-19 og fre & søn 13-15
  • Have samtaler med unge der har brug for akut rådgivning til at håndtere deres udfordringer
  • Afdække om de unge, der kommer ind i den åbne mentorsamtale, har brug for et fast forløb og henvise til frivillige, der har faste mentorforløb.
  • Hjælpe os med at nå ud til flere unge gennem dit netværk

Som frivillig mentor med faste mentorforløb vil dine opgaver være:

  • At rådgive unge i et individuelt mentorforløb, hvor rådgivningen vil foregå gennem en online platform
  • At rådgive unge med formålet om, at den unge skal arbejde med sine sociale og personlige udfordringer og opnå styrket selvværd og kompetencer
  • Løbende at evaluere rådgivningen og den unges udvikling gennem evalueringsskemaer
  • Hjælpe os med at nå ud til flere unge gennem dit netværk

Det er dig vi står og mangler, hvis:

  • Du er mellem 22-35 år
  • Du har erfaring og viden inden for enten det pædagogiske, psykologiske, sociale eller sundhedsfaglige felt evt. kombineret med egne erfaringer
  • Du kan motivere unge i forandringsprocesser ved at stille de rette spørgsmål
  • Du er lyttende, tålmodig og empatisk
  • Du har gode skriftlige kommunikationsevner
  • Du kan binde dig til at være frivillig mentor i minimum 6 måneder

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Da vores mentortilbud er et ret nyt initiativ, vil du få rig mulighed for at få indflydelse og medansvar
  • Du får et fleksibelt frivilligjob, hvor du kan have samtaler med unge hjemmefra på din egen computer
  • Du vil blive klædt på til rollen som mentor gennem online kompetenceforløb og supervision
  • Du bliver en del af et projekt og et online frivilligfællesskab, der brænder for at gøre en forskel i unges hverdag

Hvordan bliver du mentor i UngTilUng?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så kontakt os. Vi vender løbende tilbage på ansøgninger.

Du kan læse mere om UngTilUng på vores hjemmeside: UngTilUng.com

Du kan også følge os på facebook og instagram.

Lidt om os

UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 og private tilskud.

Beskrivelse af projektet og projektets formål:

UngTilUng er en digital trivselsplatform, som har til formål at hjælpe unge mellem 16 og 35 år med forskellige udfordringer.

Platformen indeholder bl.a. selvhjælpsværktøjer, en chat og blogindlæg med historier fra unge, der selv har oplevet store og små udfordringer i hverdagen. Som noget nyt tilbyder platformen online rådgivning, hvor unge kan få et forløb med en frivillig og få hjælp til at håndtere de udfordringer, de står overfor.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: UngTilUng - Den Boligsociale Fond

Info om organisationen:

UngTilUng - Den Boligsociale Fond
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 o...
UngTilUng er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Den Boligsociale Fond, SIND Hillerød, Hillerød kommune og Konsulentkompagniet. UngTilUng finansieres af tilskud fra Socialministeriets udlodningsmidler samt kommunale §18 og private tilskud.
Læs mere
  • Opdateret den: 31.07.19
  • Udløb: 31.08.19