Red Barnet Vejle har en oplevelsesklub for flygtningefamilier, som har ar på sjælen efter krig og flugt. Projektet hedder "Ud af Krigens Skygge".

At være barn i en familie med svære minder og oplevelser kan ofte være en udfordring og belastning. De små lyspunkter og gode oplevelser kan gøre en forskel. 

Red Barnets familieoplevelsesklub sikrer disse sårbare familier gode og givende naturoplevelser for børn og forældre i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. Der er ca. 8 udflugter og arrangementer om året, typisk en lørdag eller søndag eftermiddag.

Klubben drives af et super team af meget engagerede frivillige, som har hjerte for udsatte børn og deres familier, og som har lyst til aktiviteter med naturen som omdrejningspunkt. 

Vi forventer, at du som frivillig:

  • deltager på ture og udflugter med sigte på styrke relationerne i familierne
  • deltager i planlægning af ture og bringe dine kompetencer og erfaringer i spil
  • har empati, medmenneskelighed og varme
  • er ansvarlig, engageret og har en vis robusthed


Som frivillig vil du få støtte og hjælp i opgaven fra Red Barnets frivilligkonsulent og naturvejleder.  

Du vil blive en del af Red Barnet Vejle, som er socialt engageret i kampen  for udsatte børn i kommunen.  Du vil få tilbud om relevante kurser, og der er mulighed for guldkorn til CV'et. 

Vi går ind for moderne og fleksibel frivillighed, som matcher et aktivt job og familieliv. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vejle Kommune
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Lektiehjælp og børneklubber, Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 15.03.19
  • Udløb: 28.03.19
Andre jobs fra organisationen: