Vi søger unge i alderen 20-35 år, som har interesse for at videreformidle viden om magt, racisme og etnisk diskrimination i øjenhøjde til elever i 7.-9 klasse og gymnasierne i Århus.

Mellemfolkeligt Samvirke ́s Antidiskriminations-indsats har flere års erfaring med at facilitere workshops med fokus på magt i sociale relationer og antidiskrimination.

Nu vil vi gerne udbrede de samme workshops til Århus. Derfor har vi brug for stærke mundtlige formidlere med interesse for at gøre unge opmærksomme på etnisk diskrimination og racisme i Danmark.

Din interesse for etnisk diskrimination kan enten have rod i dit arbejde, studie eller personlige erfaringer. Vi søger en mangfoldig gruppe af facilitatorer, både med hensyn til køn, uddannelse, alder og etnicitet, så søg gerne uanset din baggrund og motivation.

Ansøgningsfrist: 8. april 2018. Samtalerne bliver afholdt løbende, så send gerne din ansøgning afsted allerede nu. Opslaget vil blive taget ned, når vi vurderer, at vi har nok facilitatorer.

Hvad får du ud af det som frivillig facilitator?

Du vil som frivillig-facilitator blive tilknyttet Antidiskriminations-indsatsen, som er et mindre team under Mellemfolkeligt Samvirkes National Program og Policy (NPP). Udover at indgå i et samarbejde med et dynamisk og mangfoldigt team af facilitatorer,vil du få:

  • Chancen for at sætte dit eget præg på de to workshops; ”Social ulighed og privilegier” og ”Magt i sociale relationer”.

  • Mulighed for at deltage i Mellemfolkeligt Samvirkes kurser og seminarer (der normalt kræver betaling).

  • Mulighed for at afprøve undervisnings- og faciliteringsmetoder i praksis på folkeskoler og gymnasier.

  • Adgang til et stort netværk af politisk interesserede mennesker.

Hvad skal du kunne som frivillig facilitator?

  • Du skal have en stor interesse for at videreformidle viden om diskrimination og racisme i Danmark.

  • Du er udadvendt og kan kommunikere med mange forskellige typer af elever og lærerer.

  • Du har erfaring med eller mod på at facilitere grupper af elever fra 7.-9. klasse og gymnasierne. 

  • Du skal være nysgerrig på andres holdninger og have mod på at dele dine egne.

Introduktionskursus d. 25 april: Bliv klædt på som frivillig-facilitator

Der vil blive afholdt et introducerende kursus til de to workshops d. 25 april fra 15.00-20.00 hos Mellemfolkeligt Samvirke (Fælledvej 12, København N) for nye faciliatorer. På kurset vil du få en tematisk introduktion til arbejdet med antidiskrimination, samt få indsigt i faciliteringsteknikker og forumteater, som du vil bruge i faciliteringen af de to workshops. På kurset vil du desuden få mulighed for at møde de frivillige facilitatorer i København.

Efter kurset vil du løbende være i kontakt med Antidiskrimination-temaet, som du har mulighed for at sparre med ift. dine oplevelser og spørgsmål.

Hvis det har interesse og du har mulighed for at deltage i kurset d. 25 april i København, så udfyld gerne ansøgningsskemaet og send det afsted inden d. 8 april. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Øvrige
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke (MS)

Info om organisationen:

Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
  • Opdateret den: 15.03.19
  • Udløb: 14.04.19
Andre jobs fra organisationen: