Vi søger frivillige, som vil hjælpe i vores kreative værksted på Storms Pakhus.Værkstedet producere bivoks wraps som er en nem og bæredygtig madindpakning, der kan erstatte brug af sølvpapir og plastik. Salget  finansiere organisationens støtte til pressede børnefamilier i Odense.

Vi forventer at du:

  • Kan se ideen i bæredygtighed og har lyst til at formidle budskabet
  • Kan se ideen i Home-Starts arbejde for pressede børnefamilier og har lyst til at formidle budskabet
  • Du må gerne have erfaring med eller lyst til at afholde workshops
  • Har lidt ekstra tid -Du er selv med til at bestemme hvornår og hvor meget. Vi har en dejlig uformel tone, vi er rummelige og værdsætter hver og en.

Som frivillig får du:

  • Oplæring - Du behøver ikke have kendskab til produktion af bivoks wraps på forhånd - det sørger vi for
  • Du bliver en del af et vidunderligt inkluderende mulitkulturelt fællesskab med bredt alders spænd
  • Glæde ved at se, at du gør en forskel
  • Personlig og faglig udvikling -Tilbud om 5 årlige tema- og netværksdage og arrangementer med vores øvrige frivillige
  • Masser af kaffe/the,  grin og gode historier

Home-Start Familiekontakt Odense er en frivillig social organisation, som støtter pressede familier med mindst et barn under skolealderen. Vores familiers behov for hjælp er mangeartede, måske har familien et begrænset netværk, i det hele taget eller lokalt, har fysiske eller psykiske problemer, er udfordret på arbejdsmarkedet eller ramt af sygdom. Familierne har behov for opbakning, støtte og sparring. Med det kreative værksted er vi med til at selvfinansiere støtten til familierne og derfor er den en vigtig del af Home-Start Familiekontakt Odense.

 

Har du spørgsmål til ovenstående og eller lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os. (Det er ikke Landssekretariatet i Odense, men os i lokalafdelingen, Home-Start Odense, der skal kontaktes :-) TAK) . Vores kontaktoplysninger kan findes via http://odense.home-start.dk/ 

Vi glæder os til at høre fra dig.

________________________________________________________________________________________________________________
HOME-START Familiekontakt er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier. Nye familie- og samfundsmønstre skaber behov i familierne for støtte og nye kontakter. Familier brydes op, generationerne bor langt fra hinanden, og boligområder visner rent socialt. En familieven kan give overskud, og bygge bro til nye netværk.

Mange, også helt almindeligt fungerende familier, mangler i perioder det overskud, der skal til, for at få hverdagen til at hænge sammen, og til at forebygge og løse problemer i tide. Muligheden for at få den hjælp findes i form af en frivillig familieven.

HOME-START ønsker at være familiens stemme, og bidrage til at skabe forhold i samfundet, som gavner familielivet. HOME-START støtter, fordi små børn fortjener den bedste start i livet.

HOME-START er for alle familier med mindst et barn under 7 år.. Hjælpen er gratis og fortrolig og organisationen er uafhængig af religiøse, politiske og økonomiske interesser.

Home-Start Familiekontakt Odense er etableret i 2011, og kom til Danmark i 2006. Home-Start er oprindeligt startet i England i 1973 og har afdelinger i 22 lande på verdensplan.

Du kan læse mere om os på www.odense.home-start.dk.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Home-Start Familiekontakt

Info om organisationen:

Home-Start Familiekontakt

  • Opdateret den: 05.11.19
  • Udløb: 06.04.20
Andre jobs fra organisationen: