Sommerens oplevelse for dig og 50 Børn: Kom på en rundrejse rundt i det Caribiske hav - alt sammen i Globus1

Har du lyst til at bruge en uge i sommerferien sammen med en flok dejlige og energiske børn, og vil du gerne være med til at udvikle børnenes forståelse for andre kulturer?

Så bør du melde dig som frivillig på Mellemfolkeligt Samvirkes sommerskole. Har du desuden lyst til at prøve kræfter med organisering, planlægning og PR i en frivillig forening, har du også mulighed for at blive en del af styregruppen.  

Mellemfolkeligt Samvirkes Sommerskole i Gellerup afholdes denne sommer for 13. år i træk - og du kan være med. Arrangementet afvikles i samarbejde med multikulturhuset Globus1 i Gellerup.

Sommerskolen afvikles i uge 31 fra den 29. juli til den 2. august 2019. Omkring 50 børn mellem 7 til 12 år skal opleve, hvad det vil sige at være barn i andre dele af verden gennem sjove og kreative aktiviteter.

I løbet af ugen kommer du til at møde med en masse søde og sjove børn. Arbejdet med dem vil udfordre dig kreativt, pædagogisk og organisatorisk. I år er temaet rundtur i det Caribiske hav, hvor børnene gennem leg og læring skal stifte bekendtskab med landene Jamaica, Mexico og Cuba. Der er planlagt en sjov og oplevelsesrig uge, hvor børnene, udover at møde hinandens ligheder og forskelle, skal opnå en forståelse for forskellige kulturer.

Deltagelse kræver ikke pædagogisk baggrund eller speciel kulturel indsigt – bare du har lyst til at have en sjov uge sammen med børn og andre frivillige.

Hvis du deltager som frivillig på sommerskolen får du et bevis for din indsats til dit CV. Beviset udarbejdes af sommerskolens formand og underskrives af formanden samt af Mellemfolkeligt Samvirkes hovedkontor.

Du skal som frivillig kunne deltage i forberedelsen af sommerskolen søndag den 28. juli. Der vil i løbet af sommeskoleugen desuden blive planlagt arrangementer for de frivillige, og der vil om fredagen blive afholdt et afslutningsarrangement.   

Der vil blive indhentet børneattest på alle frivillige.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Kulturelt arbejde , Sport og idræt
  • Tidsbegrænset 29.07.19 - 02.08.19
  • Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke (MS)

Info om organisationen:

Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
  • Opdateret den: 01.04.19
  • Udløb: 28.07.19
Andre jobs fra organisationen: