Bryd Tavsheden er en non-profit forening, baseret på frivillighed, der hjælper børn og unge, der er udsat for fysisk og/eller psykisk vold i familien eller i kæresteforholdet. Det gør vi gennem oplysende og forebyggende arbejde samt fagligt velfunderet rådgivning. Og det har vi gjort siden 2002. Du kan læse mere om Bryd Tavsheden og vores arbejde på www.brydtavsheden.dk.

Om stillingen som frivillig rådgiver

  • Arbejdsopgaverne omfatter primært at rådgive voldsramte børn og unge via Bryd Tavshedens Chatrådgivning, Telefonrådgivning  samt besvarelse af Brevkassen.
  • Du vil blive del af et team af dygtige og fagligt velfunderede rådgivere.
  • Arbejdsstedet er i Bryd Tavshedens hus på Kronprinsessegade i København, og arbejdsmængden vil være ca. 3 timer, hver anden uge, i tidsrummet 16-19.
  • Du vil få løbende faglig opkvalificering til vores fagdage og på teammøder - bl.a. fra eksterne oplægsholdere.
  • Da jobbet er frivilligt, modtager du ikke løn for dit arbejde, men du bliver en del af et spændende og professionelt team i et varmt og inspirerende miljø.

Om dig

Du er færdiguddannet, eller godt i gang med din uddannelse, som socialrådgiver, psykoterapeut, psykolog, pædagog, lærer eller anden relevant og lign. uddannelse. Du har god energi, gåpåmod, interesse for udsathedsområdet, og så brænder du for at gøre en forskel for voldsramte børn og unge i Danmark.

Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt os gerne.

Vi glæder os meget til at høre fra dig! :)

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 31.08.20
  • Udløb: 29.12.20