Bliv frivillig i Seniorhuset I.P. Schmidt

Seniorhuset I.P. Schmidt er Fredericia Kommunes største aktivitetscenter for seniorer. Huset byder på mange forskellige fritidsaktiviteter, arrangementer og socialt samvær. Der er også en café, der er åben på både hverdage og weekender. Det er frivillige foreninger, der står bag de mange aktiviteter - og det er også frivillige, der betjener vores café, information samt kiosk. Har du lyst til at være en del af fællesskabet?

Vi søger en ”husalf”

Der går rigtig mange mennesker igennem Seniorhuset hver uge, og vi sætter en ære i, at de bliver mødt med et smil og indbydende omgivelser. Det betyder også meget for husets foreninger, at vores faciliteter fungerer, så de kan koncentrere sig om at gøre en forskel for deres mange engagerede medlemmer og frivillige.

Derfor har vi brug for dig til at indgå i et lille team af ”husalfer”, der har til opgave at sørge for at vores lokaler ser pæne ud og er klare til brug. Det indebærer fx let oprydning, tjek af vandbeholdere samt ”nusning” af planter inde som ude. Der vil ikke være tale om rengøringsopgaver, men ser du et behov for at ”svinge støvkluden”, så gør det endelig! Enkelte gange kan også blive tale om at træde til ved behov for akut hjælp i caféens opvask.

Vi forestiller os, at du kan afsætte 2-4 timer månedligt og du har stor indflydelse på at planlægge din frivillige arbejdstid. Som husalf er det vigtigt, at du har let til smil, kan lide at færdes mellem mange forskellige mennesker og at du kan arbejde selvstændigt og selv få øje på opgaverne.

Hvad kan vi tilbyde dig?

I Seniorhuset bliver du en del af en hverdag, hvor der ”sker noget”. Ikke to dage er ens, men fælles for alle dage er, at vi er et team af mange frivillige og få ansatte, der brænder for, at gøre Seniorhuset til Fredericias fedeste fællesskab. Vi favner alle seniorer og arbejder for at løfte livskvaliteten hos alle vores gæster. Vi tilbyder et stærkt socialt fællesskab, mulighed for nye opgaver – og så har vi altid kaffe på kanden og tid til en sludder, når du kommer!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Fredericia
  • Opdateret den: 01.09.20
  • Udløb: 01.02.21
Andre jobs fra organisationen: