Familienetværket giver dig en mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for mennesker, der har brug for dig. Formålet med Familienetværkets aktiviteter er at give sårbare børnefamilier et frirum fra en presset hverdag hvor de kan få nogle gode oplevelser sammen som familie samt udvide deres sociale netværk.

Røde Kors Hovedstaden har 4 Familienetværk placeret i henholdsvis Sydhavnen, Tårnby, Nørrebro og Frederiksberg. Derudover er vi aktuelt ved at opstarte et nyt Familienetværk på Amager.  

Hvert Familienetværket mødes til spisninger en gang om måneden, og derudover tager de på en lille udflugt sammen med de øvrige Familienetværk en lørdag om måneden. Som frivillig i Familienetværket bruger du ca. 4 timer om måneden på frivilligt socialt arbejde, og du får meget igen: Sjovt og hyggeligt samvær med familier og andre frivillige, samt glæden ved at se børn trives og forældre blomstre op.

Hvert Familienetværk har et team af frivillige tilknyttet bestående af ca. 5 frivillige og en teamleder.

Du skal som frivillig kunne deltage i spisningen 1 gang månedligt og i samarbejde med teamet være ansvarlig for indkøb, madlavning, oprydning og igangsættelse af hyggelige aktiviteter. Du skal gerne kunne se dig selv i funktionen i min. et halvt år, og det er vigtigt, at du er mødestabil til de månedlige spisninger. 

Hvis du er interesseret i at blive frivillig i Familienetværket, så hører vi meget gerne fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 24.04.19
  • Udløb: 30.06.19
Andre jobs fra organisationen: