Kontakt mellem Menneskers genbrugsbutik, Genbrugskontakten Vestergade 92, søger 3 nye damer til at stå ved kassen. Har du lyst til at være en del af vores fællesskab, er du god til at tale med mange forskellige mennesker og kan du tage godt og venligt imod kunderne, så er det dig vi søger! 

Vi har brug for bemanding af kassen torsdage kl. 14-17, evt. også torsdage om formiddagen fra kl. 10-14, samt evt. endnu en formiddag i ugens løb.

Som frivillig i Kontakt mellem Menneskers genbrugsbutik gør du en forskel lokalt - al overskud fra Genbrugskontakten går til Kontakt mellem Menneskers frivillige sociale arbejde.

Vil du høre mere? Send en mail til Kontakt mellem Mennesker, og vi formidler dig kontakten. 

Kontakt mellem Mennesker - Frivilligcenter Sydfyn

Kontakt mellem Menneskers formål er: at støtte det lokale frivillige sociale arbejde og gøre det synligt for de foreninger eller borgere, der ønsker at få hjælp eller deltage i frivilligt arbejde.

Kontakt mellem Mennesker:

  • fungerer som vejviser i det lokale foreningsliv
  • er samlingssted for lokalt frivilligt sociale arbejde - en stor del af vores arbejde centrerer sig om synliggørelsen af den hjælp, der efterspørges eller tilbydes
  • tilbyder frivillige sociale foreninger foreningshjælp f.eks. hjælp til projektbeskrivelser og fundraising
  • matcher borgere (som har brug for hjælp) med frivillige hjælpere
  • matcher frivillige med de foreninger, der har brug for frivillige
  • opretter selvhjælpsgrupper f.eks. sorggrupper og grupper for voldsramte kvinder
  • igangsætter nye projekter f.eks. Gå-dig-glad og Mand og mand imellem

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Sydfyn - Kontakt Mellem Mennesker
  • Opdateret den: 12.04.19
  • Udløb: 10.07.19
Andre jobs fra organisationen: