Asylum United er en lille frivillig forening med store ambitioner. Vi afholder allerede træninger for kvinder på to asylcentre på Sjælland og på ét i Jylland. Nu søger vi frivillige til at være med til at starte træning op for kvinder der benytter Welcome House i Valby, der er et mødested for flygtninge der har fået opholdstilladelse. 

I alt sin enkelthed spiller vi fodbold med en legende tilgang med flygtningekvinder i forskellige aldre, for det første for at have det sjovt under nogle omstændigheder, der normalt ikke er det, og for det andet for at styrke kvinderne, give dem selvtillid og troen på dem selv som ligestillede, seje individer.

Vi søger lige nu unge, frivillige kvinder til ugentlige træninger med voksne, kvindelige flygtninge. Som frivillig skal du kunne deltage i træning på Welcome House i Valby minimum to gange om måneden. Selvom udgangspunktet er fodboldtræning, er det absolut ikke et krav, at du er dygtig til fodbold. Mange af kvinderne har aldrig spillet før, så det primære fokus er på at skabe et rum for kvinderne, hvor de kan have det sjovt, og samtidigt få rørt sig en masse. Idrætslege og andre styrke/ konditionsøvelser fylder altså lige så meget, som faktiske fodboldøvelser. 

Træningen er fast hver lørdag eftermiddag fra kl. 14-15. Vi vil dog være tilstede en halv time før og efter egentlig træning, da vi vægter samtale og relationer til kvinderne højt. 

Da Asylum United er et nyt initiativ hos Welcome House, får du rig mulighed for at være med til at udvikle træningen. Derudover har vi et stort fokus på det sociale samvær, både med de andre frivillige og kvinderne. Det overordnede mål er, at alle har en sjov og god oplevelse - både frivillige og de kvinder vi spiller med. Som frivillige kommer du også til at deltage til events som Roskilde Festival, Folkemødet på Bornholm og andre fede turneringer vi bliver inviteret til. 

Lyder det som noget for dig? Så send os en kort ansøgning med lidt om dig selv og din motivation. Du vil derefter blive kontaktet af en fra bestyrelsen, som kan svare på alle dine spørgsmål :-)

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Ottiliavej 1, 2500 Valby
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Asylum United
  • Opdateret den: 15.04.19
  • Udløb: 11.07.19