Engager medarbejderne med inspirerende kurser og oplæg
En del af jeres partnerskab med Frivilligjob.dk kan bestå i, at vi inspirerer jeres medarbejdere via foredrag. Et foredrag eller oplæg kan enten tilbydes alle medarbejdere eller målrettes bestemte medarbejdergrupper.
Vi tilpasser foredrag og oplæg til jeres kontekst, et par eksempler er:
-
Lykkelige frivillige – lykkelige medarbejdere?
Et oplæg målrettet alle medarbejdere om fordelene ved at engagere sig i en sag, man brænder for. Vi udforsker, hvordan frivilligt arbejde kan øge jobtilfredsheden, skabe en stærkere teamfølelse og forbedre det generelle arbejdsmiljø. Med inspirerende eksempler og praktiske råd, motiverer vi medarbejderne til at finde deres passion og bruge den til at gøre en forskel både på og uden for arbejdspladsen.
-
New in Denmark? Connecting with your community through volunteering
Et foredrag målrettet expats og deres familier om frivillighed og Volunteering.dk som vej ind i de lokale fællesskaber. Vi dykker ned i, hvordan frivilligt arbejde kan hjælpe nye i Danmark med at bygge netværk, lære sproget og forstå den danske kultur. Ved at deltage i frivillige aktiviteter kan expats føle sig mere hjemme og integreret, samtidig med at de bidrager til samfundet.
-
På vej på pension? Der er brug for dig!
Et oplæg for medarbejdere, der er på vej på pension om de mange fællesskaber, de kan engagere sig i som frivillige – og den forskel, det gør for Foreningsdanmark, når man vælger at give sin tid og dele sine kompetencer. Vi præsenterer muligheder for at fortsætte med at være aktive og engagerede, selv efter arbejdslivet, hvilket kan give en følelse af formål og tilhørsforhold, og samtidig støtte og styrke frivillige organisationer.
-
Corporate volunteering - vil du være frivillig i arbejdstiden?
Et foredrag med fokus på, hvordan man som virksomhed kan at integrere frivilligt arbejde i virksomhedens strategi for at styrke både fællesskab og forretningsmål. Det kan være en genvej til større arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed.
Skal vi skræddersy et oplæg/kursus til jer?
Udover de nævnte eksempler tilbyder vi en vifte af andre emner til kurser og oplæg, der kan tilpasses jeres specifikke behov og ønsker. Vi kan fokusere på emner som mental sundhed gennem frivilligt arbejde, virksomhedens sociale ansvar, og hvordan man skaber en frivillig kultur på arbejdspladsen. Uanset temaet er målet at inspirere og engagere jeres medarbejdere, så de føler sig motiverede og værdsatte.
Kontakt os for at høre mere