Frivilligjob.dk er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde - stedet, hvor foreninger og frivillige mødes. Hvert år bruger knap 12.000 mennesker frivilligjob.dk til at finde et frivilligt arbejde, og organisationer opretter mere end 7.000 jobopslag, hvor de søger frivillige til besøgstjenester, lektiecaféer, mentorordninger, spejdergrupper, kulturelle events, som viceværter og meget, meget andet.

Den frivillige sektor er mangfoldig - det afspejler Frivilligjob.dk. For at blive klogere på tendenser og resultater på Frivilligjob.dk gennemfører vi hvert år tre brugerundersøgelser. I år har vi specifikt spurgt brugere fra perioden august-december 2018 for at få viden om erfaringerne med det nye frivilligjob.dk (relanceret august 2018):

  • En blandt de, der ansøger et frivilligt job på hovedportalen Frivilligjob.dk (807 respondenter)
  • En blandt internationale studerende, expats og andre, der har brugt Frivilligjob.dks søsterportal Volunteering.dk til at søge et frivilligt job (139 respondenter)
  • En blandt de foreninger, frivilligcentre og kommunale institutioner, der rekrutterer via Frivilligjob.dk (97 respondenter)

Vi har samlet tal og erfaringer i en rapport, som du kan læse i sin fulde længde her: TAL OG ERFARINGER FRA 2018

I denne opsamling dykker vi ned i de tre undersøgelser. Vi tegner et billede af, hvem de danskere og internationale, der søger frivilligt arbejde, er, og deres ønsker og motiver til at søge. Vi ser på organisationers erfaringer med Frivilligjob.dk, og vi ser fremad og giver vores bud på, hvad organisationer kan lære af brugerundersøgelserne; hvordan målretter en forening bedst sin rekruttering, og hvad kan man gøre for at nå endnu flere potentielle frivillige via Frivilligjob.dk?           

Tak til alle jer, der tog jer tid til at besvare brugerundersøgelserne - og til jer, der i årets løb har brugt Frivilligjob.dk til at finde et frivilligt arbejde, eller til at finde frivillige til jeres aktiviteter og projekter.




Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik Accepter