Frivilligjob.dk er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde - stedet, hvor foreninger og frivillige mødes. Hvert år bruger knap 13.000 mennesker frivilligjob.dk til at finde et frivilligt arbejde, og organisationer opret-ter mere end 7.000 jobopslag, hvor de søger frivillige til besøgstjenester, lektiecaféer, mentorordninger, spejdergrupper, kulturelle events, som viceværter og meget, meget andet.

Den frivillige sektor er mangfoldig - det ønsker Frivilligjob.dk at afspejle. For at blive klogere på tendenser og resultater på Frivilligjob.dk gennemfører vi hvert år brugerundersøgelser. I år har vi specifikt spurgt brugere fra perioden august-december 2019 for at få viden om erfaringerne med frivilligjob.dk:

  • En blandt de, der ansøger et frivilligt job på hovedportalen Frivilligjob.dk samt søsterportalen Volunteering.dk (439 respondenter)
  • En blandt de foreninger, frivilligecentre og kommunale institutioner, der rekrutterer via Frivilligjob.dk (317 respondenter)

    Vi har samlet tal og erfaringer i en rapport, som du kan læse i sin fulde længde her: TAL OG ERFARINGER FRA 2019


    I denne opsamling dykker vi ned i de to undersøgelser. Vi tegner et bil-lede af, hvem de danskere og internationale, der søger frivilligt arbejde, er, og deres ønsker og motiver til at søge. Vi ser på organisationers erfaringer med Frivilligjob.dk, Og hvordan organisationerne i særdeleshed finder de potentielle frivillige ansøgeres ansøgninger, relevante.

    Tak til alle jer, der tog jer tid til at besvare brugerundersøgelserne - og til jer, der i årets løb har brugt Frivilligjob.dk til at finde et frivilligt arbejde, eller til at finde frivillige til jeres aktiviteter og projekter.





    Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik Accepter