Frivilligjob.dk er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde - stedet, hvor foreninger og frivillige mødes. I 2021 brugte knap 11.500 mennesker frivilligjob.dk til at finde et frivilligt arbejde, og organisationer oprettede næsten 5.800 jobopslag, hvor de søger frivillige til besøgstjenester, lektiecaféer, mentorordninger, spejdergrupper, kulturelle events og meget, meget andet.
Den frivillige sektor er mangfoldig - det ønsker Frivilligjob.dk at afspejle. For at blive klogere på tendenser og resultater på Frivilligjob.dk gennemfører vi hvert år brugerundersøgelser. I seneste undersøgelse spurgte vi brugere fra 2. halvdel af 2021 for at få viden om deres erfaringerne med frivilligjob.dk:
- En blandt de, der ansøger et frivilligt job på hovedportalen Frivilligjob.dk samt søsterportalen Volunteering.dk (744 respondenter)
- En blandt de foreninger, frivilligecentre og kommunale institutioner, der rekrutterer via Frivilligjob.dk (367 respondenter)
Vi har samlet tal og erfaringer i en rapport, som du kan læse i sin fulde længde her: TAL OG ERFARINGER FRA 2021
I denne opsamling dykker vi ned i de to undersøgelser. Vi tegner et billede af, hvem de danskere og internationale, der søger frivilligt arbejde, er, og deres ønsker og motiver til at søge. Vi ser på organisationers erfaringer med Frivilligjob.dk, Og hvordan organisationerne i særdeleshed finder de potentielle frivillige ansøgeres ansøgninger, relevant - ligeledes samler vi op på, hvad to år med corona-krisen har lært os.
Tak til alle jer, der tog jer tid til at besvare brugerundersøgelserne - og til jer, der i årets løb har brugt Frivilligjob.dk til at finde et frivilligt arbejde, eller til at finde frivillige til jeres aktiviteter og projekter.