Spørgsmål og svar
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Frivilligjob.dk fra og om foreninger.
Hvis du sidder med et spørgsmål, du ikke kan finde svaret på, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Du er også velkommen til at slå op i vores 'Guide: Sådan bruger du Frivilligjob.dk'.
❇ Hvordan lægger jeg et jobopslag på Frivilligjob.dk?
Gå til Opret job øverst i højre hjørne.
Har du tidligere oprettet et frivilligjob på siden, log dig ind.
Hvis ikke, så opret dit første frivilligjob ved at klikke på Opret opslag via tast-selv. Du vil efterfølgende modtage log in til en personlig brugerprofil pr. mail og vil derefter kunne oprette flere frivilligjobs med din brugerprofil.
❇ Hvem kan godkendes til at søge frivillige på Frivilligjob.dk?
Frivilligjob.dk godkender frivilligjobs fra foreninger, selvejende institutioner og fonde, der er nonprofit i deres virke. Læs mere om vores retningslinjer her.
Kommunale institutioner og andre offentlige institutioner kan oprette frivilligjobs mod brugerbetaling, eller hvis den kommune, hvori der søges, har tegnet et abonnement. Læs mere her.
❇ Er det gratis at søge frivillige på Frivilligjob.dk?
Det er gratis for foreninger og andre nonprofits at oprette jobopslag på Frivilligjob.dk. Se vores tilbud til foreninger her.
For kommunale institutioner og andre offentlige institutioner er der en mindre brugerbetaling. Læs mere her.
❇ Hvilke typer frivillige kan jeg søge på Frivilligjob.dk?
På Frivilligjob.dk kan du søge efter personer til at yde en frivillig indsats i en organisation. projekt eller initiativ eller over for disses brugere/deltagere. Der kan ikke søges deltagere eller brugere til ens organisation eller projekt. Eksempelvis kan en idrætsklub søge trænere eller bestyrelsesmedlemmer, men ikke spillere til fx fodboldholdet.
Du kan læse mere i vores retningslinjer her. Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores support.
❇ Er der nogle begrænsninger på internationale som frivillige i Danmark?
En arbejdstilladelse givet til en ikke-dansk statsborger kan indeholde begrænsninger, som det er væsentligt at være opmærksom på også i forbindelse med frivilligt arbejde, da arbejdsgiver her på lige fod med arbejdsgivere for lønnet arbejde kan blive straffet for overtrædelsen af reglerne for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har udgivet et skriv omkring de specifikke regler for frivilligt arbejde i forhold til de forskellige typer arbejdstilladelser - se dokumentet her.
Hvis du vil vide mere om de generelle begrænsninger på arbejdstilladelser, så kan du finde mere information hos SIRI her.
❇ Hvad er brandingbilleder, og hvordan bruger jeg dem?
Når dit opslag bliver vist på Frivilligjob.dk, kan du anvende et brandingbillede til at skabe ekstra blikfang udover organisationens logo. Brandingbilledet ligger i toppen af opslaget og vises i formatet 1200x300 pixels. Du kan læse mere om brandingbilleder her.
Din organisation kan have op til 10 billeder, som alle brugere under den samme organisation kan bruge frit på deres opslag. Det er kun din organisations superbruger på Frivilligjob.dk, som kan uploade og ændre i brandingbillederne. Hver organisation har én superbruger. Hvis du vil have denne til at hjælpe dig med brandingbilleder og ikke ved, hvem det er, så kontakter du Frivilligjob.dks support.
Der er en række krav til brandingbillederne, som skal overholdes: 1) Du har de fornødne rettigheder til billederne. 2) Du accepterer at brandingbillederne det vil blive benyttet i alle jeres opslag og vist i forbindelse med jeres virksomhedsinformationer på frivilligjob.dk samt jobportaler (bl.a. Jobindex) og vores SoMe kanaler (herunder facebook og LinkedIn). 3) Billeder skal max være 120 kb med formatet 1200x300 pixels. 4) Vi forbeholder os retten til at slette billeder der ikke overholder ovenstående samt Frivilligjob.dks andre retningslinjer.
❇ Hvordan får jeg besked, når nogle ansøger mit jobopslag?
Du modtager kun en besked fra os om en ansøgning, hvis du har anvendt Frivilligjob.dks system til ansøgninger. Hvis du i stedet har valgt at modtage ansøgninger eksternt (direkte mail eller eksternt ansøgningssystem), så er ansøgningen ude af Frivilligjob.dks system.
Hvis du har anvendt Frivilligjob.dks system til ansøgninger, så vil du modtage en besked on ansøgninger på mail. Du modtager ikke selve ansøgningen direkte på mail for at sikre, at vi håndterer persondata korrekt og i henhold til den europæiske persondataforordning (GDPR). Du kan læse mere i vores politikker for behandling af data samt retningslinjer.
Én gang i døgnet i hverdagene sender systemet en mail til dig, hvor alle usete og/eller nye ansøgninger fra det seneste døgn eller weekend er listet. Hvis du ikke har fået nye ansøgninger eller ikke har usete ansøgninger, så modtager du ikke nogen mail.
❇ Hvorfor kan jeg ikke tilknytte en anden mail til et opslag?
For at sikre persondata bedst muligt sendes ansøgninger sendt via Frivilligjob.dks system ikke direkte til brugeren bag opslag, men skal tilgås ved at logge ind på ens bruger, så persondata er kodeordsbeskyttet. Derfor er det ikke muligt at tilføje en anden mail til et opslag, da alle ansøgninger til en brugers opslag kun er tilgængelige på brugeren. Hvis man har behov for at lave opslag for en anden, så opfordrer vi til, at man i stedet hjælper personen med at oprette en bruger og opslag gennem tast-selv.
Hvis du ikke ønsker at anvende Frivilligjob.dks system til ansøgninger, så kan du i ansøgningsfeltet indsætte enten en direkte mail eller link til eksternt ansøgningssystem hos egen organisation.
❇ Hvorfor kan jeg ikke komme ind på min profil?
Hvis du aktivt har søgt frivillige på Frivilligjob.dk inden for de seneste seks måneder, har du en brugerprofil. Oplever du problemer med at logge ind, er du velkommen til at kontakte vores support.
Hvis du oprettede din profil i 2017 eller tidligere, og ikke har anvendt den det seneste halve år, kan den være slettet. Det skyldes, at Frivilligjob.dk kun opbevarer data på brugere, der aktivt anvender frivilligjob.dk. Hvis din profil er blevet slettet, er du velkommen til at oprette en ny, hvilket du kan gøre her.
❇ Hvor er kategorien "Hele Landet"?/Hvorfor kan jeg ikke søge frivillige i hele landet?
Før Frivilligjob.dk blev relanceret i august 2018, var det muligt at vælge kategorien "Hele landet", men denne kategori er ikke medtaget i det nye system. Kategorien blev ofte ikke anvendt korrekt; fx blev "Hele landet" valgt selvom jobbet reelt kun kunne udføres i 60 % af Danmark. Derudover nedprioriterede systemet jobs fra denne kategori, så disse jobs havde dårligere søgninger.
Hvis du ønsker at aktivere et job i mere end én kommune, så kan du i oprettelsen af opslaget tilføje præcis de kommuner, som jobbet kan udføres i, og opslaget vil så blive synlige i her. Det er muligt at tilføje alle landets kommuner.
❇ Hvorfor kan jeg ikke gemme/opdatere et opslag?
Hvis der er generelle fejl i systemet, så vil Frivilligjob.dk melde det ud hurtigst muligt. Derudover kan der være lokale årsager uden for Frivilligjob.dks umiddelbare kontrol, som gør, at opslag ikke kan gemmes eller opdateres.
Hvis du ikke kan gemme et opslag efter fx at have anvendt tast-selv-funktionen til oprettelse af nye opslag, så skyldes det ofte en af to årsager: 1) Hvis du anvender Internet Explorer (browseren holdes ikke længere opdateret af Microsoft), kan vi ikke garantere, at Frivilligjob.dk fungerer optimalt. Anvend i stedet moderne browsere som Chrome, Firefox, Edge eller lign. 2) Hvis du i din browsers indstillinger har blokeret pop-up-vinduer generelt eller specifikt for Frivilligjob.dk, så vil Frivilligjob.dk ikke fungere optimalt i browseren, da noget af systematikken bag ved afhænger heraf. I browserens indstillinger kan pop-up-vinduer tillades.
Hvis du oplever udfordringer, som du ikke umiddelbart selv kan løse ved hjælp af ovenstående råd, så er du altid velkommen til at kontakte Frivilligjob.dks support.
❇ Hvordan behandler Frivilligjob.dk mine persondata?
Læs mere i vores privatlivs- og cookiepolitik. Har du spørgsmål til vores behandling af persondata eller det samtykke, vi beder om i forbindelse med joboprettelse, så kontakt os gerne.
❇ Skal vi have en databehandleraftale med Frivilligjob.dk, hvis vi rekrutterer frivillige på sitet?
Vi er flere gange blevet spurgt, om det generelt er nødvendigt at have en databehandleraftale med Frivilligjob.dk efter at den europæiske persondataforordning (GDPR). Frivilligjob.dk er en service som enhver anden jobportal; Når man lægger data ind på portalen, så er både du/din forening og Frivilligjob.dk selvstændige dataansvarlige. Og så er der i udgangspunktet ikke behov for en databehandleraftale. Hvis din forening har tilkøbt et produkt fra Frivillgjob.dk, så kan det kræve en databehandleraftale. Ønsker I en uddybning af dette, så kontakt os.
❇ Kan vi integrere Frivilligjob.dk på vores egen hjemmeside?
Frivilligjob.dk tilbyder integration med egen hjemmeside som en betalingsløsning. Se mere information om løsninger til kommuner og til foreninger.
❇ Hvor kan man få hjælp, hvis man oplever alvorlige forhold eller lovovertrædelser i sin organisation?
Whistleblowertilbud til det frivillige sociale område kan bruges til at videregive viden om alvorlige forhold eller begrundet mistanke om overtrædelser af love, regler, kontrakter, snyd med offentlige puljemidler mv. i foreninger og frivillige organisationer, initiativer og projekter på socialområdet. Du kan videregive informationerne anonymt.