Om frivilligjobbet
Du kan være med til at skabe rammerne for en helt ny bestyrelse i Ungdommens Røde Kors i Nyborg og understøtte to velfungerende aktiviteter i lokalafdelingen. I disse aktiviteter, som er henholdsvis en lektiecafé i Sprotoften og en klub for ukrainske børn, har vi ca. 25 engagerede, unge frivillige. Som frivillig i lokalafdelingen er du med til at drive og kickstarte nye fællesskaber og aktiviteter for og med børn og unge i Nyborg.

Som frivillig i lokalafdelingen skal du sammen med dine kommende medfrivillige stå for de organisatoriske opgaver: at lægge strategien, holde styr på økonomien, rekruttere frivillige og starte nye aktiviteter i området, når der er behov for det. Selvom opgaverne er af mere organisatorisk karakter, så spiller lokalafdelingen en central rolle for Ungdommens Røde Kors’ drøm om et samfund, hvor alle føler, de hører til og indgår i meningsfulde fællesskaber.

Hvad får du ud af at være frivillig?

  • Du får mulighed for at gøre en forskel for børn og unge i dit lokalområde.
  • Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for organisering, strukturering, planlægning, rekruttering og projektledelse.
  • Du bliver en del af et fedt og engageret frivilligfællesskab i Danmarks største humanitære ungdomsorganisation.

Hvem er du?

Vi søger dig, der vil være med til at skabe de organisatoriske rammer for en god lokalafdeling med velfungerende aktiviteter og engagerede frivillige. Du skal have lyst til at bruge ca. to eftermiddage om måneden på at opstarte og drive aktiviteter, hvor børn og unge kan finde meningsfulde fællesskaber. Du skal være klar på at arbejde tæt sammen med andre frivillige om opgaverne og have lyst til at få erfaring med projektledelse og frivilligt socialt arbejde. Vi søger dig i alderen 18-30 år. 

Hvordan ansøger du?
For at søge frivilligjobbet skal du udfylde formularen nedenfor "Kontakt Organisationen". Her er det vigtigt, at du i tekstfeltet ’Besked’ skriver lidt om dig selv. Det kan fx være om:

  • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
  • Dine interesser
  • Din motivation for at være frivillig.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Sprotoften 1, 5800 Nyborg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 13.03.25
  • Udløb: 13.08.25
Andre jobs fra organisationen: