I Red barnet i Esbjerg søger vi i alt tre næstforpersoner der sammen med vores forperson, Lica, skal arbejde med lokalforeningens strategi, udvikling og partnerskaber i tæt samarbejde med vores stærke frivilligteam. 

Vores frivillige driver en række forskellige aktiviteter for børn og familier i sårbare positioner i Esbjerg Kommune. Vi er en lokalforening med masser af gåpåmod og store drømme, der er i en rivende udvikling. Lige nu har du derfor en sjælden chance for at blive en af vores tre næstforpersoner og en del af en engageret bestyrelse, som sørger for, at lokalforeningens aktiviteter fungerer, som de skal. 

Den ene ud af de tre stillinge er allerede besat - men vi er stadig på jagt efter næstforpersoner til følgende områder. 

  • Næstforperson for familieoplevelsesklubben og madklubben: Du får ansvaret for samarbejdet omkring vores familieoplevelsesklub og vores nye madklub for børn med flugterfaringer. Herudover skal du koordinere samarbejdet med familierne og vores samarbejdspartnere. Vi drømmer om en næstforperson med solid erfaring i at samarbejde med kommunale tilbud.

  • Næstforperson for støttefunktioner: Denne stilling indebærer støtte og sparring med lederne i vores "behind the scenes"-funktioner som HR, økonomi, fundraising og kommunikation. Derudover vil du få ansvaret for at støtte op om vores større arrangementer.

Fælles for alle stillinger er, at Næstforpersonerne skal:

  • Være med til at sikre et godt samarbejdsmiljø i lokalforeningen og bestyrelsen
  • Sikre, at lokalforeningen arbejder inden for Red Barnets rammer og strategi
  • Repræsentere Red Barnet i lokale sammenhænge og lokalforeningen ved nationale møder
  • Have høje ambitioner på børnenes vegne

 

Vi tilbyder dig:

  • Et solidt sammenhold på tværs af bestyrelsen og de frivillige i lokalforeningen
  • Et frivilligjob, som både er overskueligt og meningsfuldt
  • Guldkorn til dit CV i form af erfaring med frivilligt arbejde og finpudsning af dine kompetencer
  • Et tæt samarbejde med lokalforeningen og Red Barnets sekretariat
  • En vigtig rolle i verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation

 

Red Barnet Esbjerg er en del af verdens største uafhængige organisation for børn. Som bestyrelsens næstforperson gør du dit til, at vi sammen arbejder mod et fælles mål – netop at hæve barren for barndommen ude i verden og herhjemme i Danmark.

 

Er du interesseret?

Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Esbjerg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 11.02.25
  • Udløb: 01.05.25
Andre jobs fra organisationen: